Asserbo


Asserbo ruin 1. Ruinen omgivet af voldgrav


Asserbo ruin 2. Ruin og voldsted omgivet af voldgrav


Asserbo ruin 3. Parti af ruinen med trappe


Torup. Hustomter fra den nedlagte landsby


Asserbo ruin 4. Adgangsbroen til ruinen

Intro

I 1163 skænkede Biskop Absalon Asserbo til et kloster for munke af karteuserordenen. Senere overgik det til cistercienserordenen og forskellige adelsfamilier for endeligt at blive krongods i 1560...

I 1163 skænkede Biskop Absalon Asserbo til et kloster for munke af karteuserordenen. Senere overgik det til cistercienserordenen og forskellige adelsfamilier for endeligt at blive krongods i 1560. I begyndelsen af 1700-tallet blev Asserbo opgivet på grund af sandflugten, som lagde de omkringliggende marker og landsbyer øde. I 1849 udgravede kong Frederik den Syvende Asserbo, med hjælp fra 12 soldater. I dag ligger ruinerne som en romantisk enklave i Tisvilde Hegn. I nærheden ligger en frilagt gårdtomt fra Torup landsby. Ruinerne ligger for enden af Bisp Absalons vej, en sidevej til landevej 205 mellem Helsinge og Frederiksværk. ''Sandflugt'' Sandet blæste ind fra havet. Det blev sværere at dyrke markerne, til sidst måtte man helt opgive. Ingen afgrøde ville gro i sandet. Bønderne i Torup landsby måtte gå fra hus og hjem. I 1595 var der kun seks gårde tilbage, og herefter forsvinder den helt i sandet, der også dækkede Asserbo Slots gårdsplads og fyldte voldgravene op. Tibirke Kirke blev næsten dækket af sand. I begyndelsen af 1700 tallet forsøgte man at stoppe sandet med risgærder, og omkring 1800 begyndte man at plante skov. På de forkrøblede fyrretræer i troldeskoven kan man se, hvor svært det var for træerne at få fat.