Budolfi Plads


Luftfoto af Budolfi Kirkes plads og omkringliggende huse ca. 1940-1945


Grønttorv på Budolfi Plads, kirken ses i baggrunden. I midten Egon Andersen, yderst t.v. Ketty Thomsen, g.m. fjerkræhandler Villy Thomsen, kaldet "Due Villy".


Algade 45 - Bispegården der blev nedrevet i forbindelse med planerne om anlæggelse af Budolfi Plads.


Grønttorv på Budolfi Plads

Intro

Budolfi Plads blev anlagt 1935-37, og pladsen blev navngivet den 18. oktober 1937. Her lå før tre smalle gyder: Kirkegyde, Karen Poppes Gyde og Svingelen. Mellem de to førstnævnte smøger lå den gamle bispegård og De Smithske Jernstøberier.

''Arkæologiske fund''I forbindelse med udførelsen af Budolfi Plads blev der gennemført op til flere udgravninger på arealet. I 1938 stødte man på rester fra det gamle Aalborg. Bankdirektør Jørgensen, daværende formand for Aalborg Historiske Museum fortæller at der er fundet rester fra flere huse på en strækning på i alt 17 meter. ''To lag af ældre huse'' På denne strækning var bl.a. fundamentet af et hus på ca. 4 x 5,62 meter. Grundplankerne til dette hus fandt man ved hjørnet af det tidligere Karen Poppes Gyde og Skolegade. Grundplankerne som viste sig at være af eg, var forbrændt på overfladen og derefter dækket af et ler- og gruslag. Ovenpå dette lå så resterne af endnu et brændt hus, fra en yngre tid. I laget mellem de to huse blev der fundet resterne af en glaseret kakkel med en kristusfigur på. Disse stammer muligvis fra det 16. århundrede. Ud fra disse oplysninger blev det næsten muligt at tidsbestemme de to huse. Det nederste og dermed ældste hus kan derfor være brændt under den store brand i Aalborg i 1530, eller da Skipper Clement huserede i Aalborg i 1534. Det øverste hus blev nok flammernes bytte ved den store brand den 11. august 1663. Udover fundet af de to huse fandt man også en del rester af lergulve samt et enkelt bræddegulv.

''Liv på pladsen'' '' Navngivning af Budolfi Plads'' Aalborg Stiftstidende 5. oktober 1937 side 9 Byrådsreferat fra den 4. oktober 1937 - Kan ses hos HistorieAalborg, Arkivstræde 1, 9000 Aalborg '' Under Budolfi Plads'' Aalborg Stiftstidende 05. april 1938 side 10 ''Se flere billeder af Budolfi Plads her: '' [http://www.aalborgstadsarkiv.dk/AalborgStadsarkiv.asp?Soegestreng=0A91B8Budolfi2C71B8Plads2C72M73D61L8Billede1L83N64O55F4 http://www.aalborgstadsarkiv.dk/AalborgStadsarkiv.asp?Soegestreng=0A91B8Budolfi2C71B8Plads2C72M73D61L8Billede1L83N64O55F4]

Efter opførelsen af Budolfi Plads i slutningen af 1930'erne og frem til 1960, blev pladsen primært benyttet som grønttorv samt parkeringsplads. '' ''