Cimbrertyren af A.J. Bundgaard


Cimbrertyren set mod nord-vest fra Urbansgade-krydset, Vesterbro til venstre.


Cimbrertyren på Vesterbro i Aalborg - Postkort

Intro

Brednakket og muskelstærk bøjer Cimbrertyren på Vesterbro sig frem til angreb. På sin sokkel højt hævet over trafikken står den som et symbol på cimbrernes livslyst og udlængsel. På soklen står Johannes V. Jensens hyldestdigt til cimbrerne indhugget, læst af forfatteren ved skulpturens afsløring.

Se flere billeder af Cimbrertyren her: [http://www.aalborgstadsarkiv.dk/AalborgStadsarkiv.asp?Soegestreng=0A91B8Cimbrertyren2C72M73D61L8Billede1L83N64O55F4 http://www.aalborgstadsarkiv.dk/AalborgStadsarkiv.asp?Soegestreng=0A91B8Cimbrertyren2C72M73D61L8Billede1L83N64O55F4] Om tyren: [https://www.visitaalborg.dk/cimbrertyren-gdk596476 https://www.visitaalborg.dk/cimbrertyren-gdk596476]

''Det forsvundne sværd'' I efteråret 2000 var en ung mand på vej hjem efter en festlig aften i Jomfru Ane Gade. I krydset på Vesterbro besluttede han, i noget omtåget tilstand, at brække den halvandet kilo tunge kopi af et romersk sværd ned fra soklen af Cimbrertyren. Sværdet er placeret forrest, nedenfor tyrens hoved. 17 år senere, torsdag den 2. november 2017 blev sværdet sat på igen af byens borgmester, Thomas Kastrup Larsen. Ingen havde i de 17 år opdaget at sværdet var væk.

''Cimbrertyren '' Cimbrertyren blev opstillet i 1937 af De Danske Spritfabrikker der skænkede tyren til Aalborg By. Statuen var en tak for den nye byggegrund på havnen i Aalborg, som Spritfabrikkerne fik da deres daværende placering på Vesterbro måtte nedlægges. Cimbrertyren har oplevet lidt af hvert igennem sin levetid. Men vogter stadig over Aalborg fra sin plads på en af Aalborgs mest centrale veje. ''Indvielsen'' Den store bronzestatue indvies i 1937. Hyldestdigtet af nobelprismodtageren Johannes V. Jensen på soklen er til cimbrerne. Johannes V. Jensen reciterede digtet for de omkring 2000-3000 fremmødte ved indvielsen. De oprindelige tegninger til soklen og tyren blev nedlagt i soklen sammen med en tekst om cimbrertogtet. Denne tekst er skrevet af dr.phil. Johannes Brøndsted. ''Rygtet siger'' Rygtet siger at der i soklen også er gemt opskrifter og flasker af de oprindelige snaps fra De Danske Spritfabrikker ''Anders Bundgaard Jensen'' Billedhugger Anders Bundgaard Jensen (1864-1937) Var som ung markør på en billed-salon i København. Her blev hans store tegnetalent opdaget af arkitekt Blichfeldt, som sørgede for at Anders Bundgaard kom på teknisk skole. Herefter fik han arbejde hos flere store billedhuggere, F.E. Ring og St. Sinding. I 1885 blev han opdaget på akademiet, og fik senere flere store stipendier. I forbindelse med indvielsen af Cimbrertyren, udstillede han også i 1937 flere af sine værker og afstøbninger. I aalborg står han også bag springvandet 'Kampen mod havet', der er beliggende ved Prinsensgade. En stor del af Anders Bundgaards gipsafstøbninger befinder sig nu i Tingbæk kalkminer.