Et godt kup af C. J. Bonnesen


Aalborg Zoo - indgang til zoo med springvand og skulpturen "Et godt kup" lavet i 1925 af billedhuggeren C. J. Bonnesen.

Intro

Ved indgangen i Zoologisk Have står en af de mest livagtige skulpturer, C.J. Bonnesen har fået opstillet i sin fødeby, vildmanden, der haster af sted med to bjørne under armen. Et godt kup" har Bonnesen kaldt den, og man skulle tro, at han havde lavet den på bestilling til Zoologisk Have.

''Vil dyrene godt''Skulpturen havde Bonnesen færdig i 1925, og da var der endnu ikke planer om en dyrehave i Aalborg. Efter at haven var indviet, fandt man gipsmodellen frem i hans store samling, og den 28. juli 1935 blev den støbt i bronze i København. Vildmanden blev opstillet midt i et stort bassin, og fire frøer sprøjter vand på ham som for at forhindre, at han stjæler de to bjørneunger. Afsløringen fandt sted den 5. august 1935. Formanden for Zoologisk Haves bestyrelse, remisearbejder C. A. Christensen, bød velkommen og takkede Aalborg Aktie-Bryggerier, der havde betalt støbningen, murermester Anders Cordes, som havde lavet den støbte dam, og vandværksbestyrer Jensen, der havde ladet vandinstallationen udføre. Formanden for bryggeriets bestyrelse, overretssagfører Johs. Michelsen, Aalborg, sagde i sin tale, at det ikke var nogen ond vildmand, der var stillet op. Det ser nok ud til, at han raner de to bjørne, men efter ansigtsudtrykket at dømme vil vildmanden behandle dyrene godt.