Faster Kirke


Faster Kirke set fra syd


Faster Kirke set fra syd


Billeder rfra fasrer kirke







Intro

Billeder af Faster Kirke

Faster kirke er i lighed med de fleste middelalderkirker opført i romansk stil omkring år 1200. Koret og skibet er opført af granitkvadre på skråkantssokkel. De indre vægge og østgavlen er beklædt med tilhugne kvadre.
Faster kirkes historie fra tiden før reformationen er meget sparsomt. Men fra 1899 til 1817 har flere privatpersoner været ejere af Faster Kirke bl. a. 2 af kirkens præster: Jørgen hauch og hans svigersøn
Stephan Stephansen. Både Jørgen hauch og Stephan Stephansen, samt Jørgen hauchs kone og mor skulle ligge gegravet under korgulvet. Desusen skulle der også være andre som man ikke kender navnet på, være begravet under kirken.

Våbenhuset er tilbygget senere, formentlig omkring år 1500. På ydersiden af våbenhuset ses to reliefsten, som kunne stamme fra en tidligere korbue i kirken. En anden sten har tydeligvis tjent som øverste bue i et romansk vindue i kirken.
Våbenhuseet var det tidligere indgang for mændene. Efter daværende skik måtte mændene ikke bære våben i kirke, så disse skulle stilles i våbenhuset.

I korets væg kan ses en tilmuret åbning, som efter sigende blev brugt til at folk med smittefarlig sygdom f. eks. pest kunne modtage nadveren gennem lugen uden at smitte kirkegængerne.
På korets indvendige østside var engang indtil begyndelse af 1900 tallet påmalet et såkaldt drapperi eller dekoration, som så ud som et gardin eller himmelseng. Hvornaår det stammer frs vides ikke.

Faster kirke var de første mange år uden tårn. Først i 1926 blev tårnet bygge efter en stor lokal indsamling.

Kirken er rig på meget gammelt inventar. Kirken har to klokker, som hænger i kirkens tårn. Den ældste af disse klokker ved vi er omstøbt i 1870 hos firmaet Stallknechr i Horsens. Inden omstøbningen fik man skrevet den spændende tekst på den hidtidige klokke af: "Anno domini medlxxxicg Imido me fecit". En mulig oversættelse kunne lyde: "I det Herrens år 1481 og gjorde Imido mig". Det vides ikke, at denne meget gamle klokke i 1654 hang i en klokkestabel eller et klokkehus på kirkegården. Senere skulle denne klokke have været ophængt i et lydhul højt oppe i korets østgavl. Denne hul blev tilmuret i 1950 men kan stadig ses.
I 1975 kom der endnu en klokke til som er noget større, og denne har indskriften: "Min sjæl lov Herren og alt i mig love hans hellige navn. Jeg støbtes til Faster kirke år 1975 af Pascard i Frankrig.
Tidligere havde Faster kirke et meget mindre klokke - en såkaldt Messeklokke som hang oppe i koret og vel som det fortælles om lignende klokke, at de blev brugt, når præsten gik på prædikestolen og måske også hvis det var nødvendigt at kalde menigheden ind fra kirkegården ved gudstjenestens begyndelse. Den lille klokke findes på Skjern museum. Hvornår den er belvet fjernet vides ikke. Ifølge inventarlisten fra 1654 hang den stadig i koret. Den har også tidligere været brugt som gårdklokke på "Stensig" i Sædding.

Altebordet kan føres tilbage til tiden lige efter reformationen.
Fra officiel side ved vi at altertavlen i 1768 er en såkaldt katekismus-altertavle med forskellige indskrifttioner.
I slutningen af 1700 tallet indsættes nadverbillede malet direkte på egetræsplade. Dette billede kan idag ses på Ringkøbing Museum.
Dette alterbillede blev i 1885 afløst af et billede med motivet af den fortabte søn, malet af maleren Anker Lund.
Dette billede blev igen udskiftet i 2012 fordi det var revnet. Er efter renovering ophængt på kirkens nordvæg.
Det nuværende alterbillede forestiller Emmaus vandringen og er malet af præst og kunsmaler Jørn Henrik Olsen, Gilleleje.
Indtil 2012 var der på altertavlens sidefløje malet henholdsvis et anker og et kors med spys og svamp. Desuden bar det indskriftionerne : Rom. 1,17: Den retfærdige ved troen skal leve. Rom. 5,5: Håbet beskæmmer ikke og Luk. 22,19: Dette gjører til min hukommelse.
Disse indskriftione er nu erstattet af den treledede alterbilledet medt motiv af Emmaus vandringen. Mellem alterbordet og alterbilledet er m alet: BRÆNDTE VORE HJERTER IKKE I OS MENS HAN TALTE TIL OS PÅ VEJEN OG ÅBNEDE SKRIFTERNE FOR OS

På alterbordet står to messinglysestager som er skænket kirken i 1638. På den ene stage står indskrifttionen: "Aaret 1638 gav velagtede mand Søren Graversen og Johanne Mikkelsdatter i Faster Præstegaard disse lysestager til Faster Kirkes opbyggelse og Guds æres forfremmelse".
Kirkens syvarmede lysestage er fra 1927 og er skænket af KFUM i Faster. Den bærer indskrifttionen: "Hvor elskede ere dine boliger HerreSebaoth". Salme 84,2.

Døbefonten skulle være det ældste inventar i kirken, som formentlig kan føres helt tilbage fra kirkens indvielse. Inden døbefonten fik sin nuværende plads stod den tæt på indgangsdøren, formetlig efter katolsk skik hvor udøbte børn ikke måtte komme ind i et hellig rum inden de var døbt.
Dåbskanden og dåbsfadet som er af mæssing stammer fra 1932. Dåbsfadet bærer indskriften: "Døber dem tilFaderens og Sønnens og Helligåndens navn".

Krycifikset som nu hænger på nordvæggen, har i mange år været plaxceret over alteret. Kristusfiguren er middelalderlig, men selve korset er af nyere dato.

Kirkens alterkalk er fra 1716. Der findes også i kirken Tin-alterkande med ordene: F.HThiesen 1812.

Prædikestolen er fremstillet i 1576 til Skjern kirke og først i 1630 kom det til faster kirke. Prædikestolen bærer det latinske skrift: "Clama necessus annunga populo scelera ipsorum 1576". Denne indskrift kan kun være et forkortet citat fra Es. 58,1: "Råb højt spar ikke den dtrube...forkynd mit folk det brøde".

Lydhimlen er af nyere dato. Den er fremstillet i 1937 som en kopi af en tidligere lydhimmel formentlig fra 1600 tallet.

Faster kirke fik sit første orgel i 1876, som var et sgtueorgel. Dette orgel eller harmonium, blev placeret på en forhøjning i kordøren. I 1899 blev dette orgel sat på loftet og indtil 1910 havde faster kirke ingen orgel. I 1910 blev Faster kirke skænket et orgel som blev anbragt på et nybygget pulpitur. I 1963 fik kirken igen et nyt orgel et Frobeniusorgel som blev anbragt på gulvet i kirken nordside. Dette orgel blev i 1987 afløst af det nuværende orgel med 12 stemmer og to manualer samt pedal.
De nuværende stolestader stammer fra 1910. De gamle bænke eller skamler omtales første gang i 1591, da der skulle være indkøbt fjæl til skamler som blev opsat i kirken. Det menes at disse skamler var til mændene, idet der først i 1675 blev købt fyrdele /fkæl) til kvindestole. Ifølge inventarlisten fra 1862 fortælles det at der var 29 kirkestole dels af eg og dels af fyr. to af disse stole var forsynest med døre.
I kirkens nordøstlæige hjørne af koret var der en stol til præsten. I denne stol blev der i 1878 isat dør og der blev hængt forhæng om stolen. I 1903 blev der anbragt en servante med vandtøj og sæbeholder i stolen.
På samme tid blev der i dejnens stol, som der var uden dør anbragt et lille skab til opbevaring af kalk og disk.
Disse stole blev udskiftet i begyndelsen af 1900 tallet med nye stole og ved restauringen i 1969 blev de faste stole udskitfet.

Tidligere havde kirken mod nord en kvindedør, som idag kan anes udefra som en tilmuret indgang.

Kapellet som ligger i kirkegårdens nordøstlige hjørne blev bygget i 1941.
I 1989 blev som det sidste, opført kontor og og maskinrum for graveren uden for kirkegårdens vestdige, hvor der også er en stor og dejlig parkeringslads.

Hvem der vae præster ved Faster kirke under katolisismen, altså de første 300 år kendes ikke. Det eneste vi med sikkerhed ved, er at umiddelbart før reformatioen blev præsteembedet i Borris, Sdr.Felding, Assing, Skarild og måske Faster, passet af en såkaldt ridepræst, hvad ddet elelrs stod for fortælles meget lidt.

Præsterne i Borris og Faster siden reformationen:
1. Peder Poulsen som var ridepræst for Borris, Faster,
Sdr. Felding og Assing indtil 1537
2. Niels enevpldsen 1537 - 1581
3. Jens Christensøn Hviid 1581 - 1621
4. Christen Jenssøn Hviid 1621 - 1652
5. Jens Christenssøn Hviid 1652 - 1684
6. Christen Nielsn Serup 1684 - 1701
7. Peder Pedersen Stauning 1701 - 1722
8. Jørgen hauch 1722 - 1779
9. Stephan Peder Stephansen 1779 - 1794
10. Christen Johan Lodbjerg Krarup 1794 - 1819
11. Claus Nicolaj Vilstrup 1819 - 1871
12. Henrik Stampe vilstrup 1872 - 1908
13. Peder Georg Helms 1908 - 1917
14. Peder lauridsen 1917 - 1920
15. William Johansen 1920 - 1946
16. Kai Jacobsen 1946 - 1973
17. Børge Krogh 1973 - 1996
18. Henrik Vejlgaard Kristensen 1996 - 2013
19. Simon Møller Olesen 2013 -