Fiskernes huse







Intro

Lamgs Strandstræde ligger en række ydmyge huse, der adskiller sig fra de store skipperhuse i Dragør. Her boede især byens fiskere, og de havde ikke langt til havnen, der ligger lige bagved strædet. Smalle slipper, der kun levner plads til en trillebør, fører derned.

Huset er bygget i 1840, men der har ganske givet været et andet hus længe før. I 1864 blev det overtaget af '''Lars Olsen Larsen. '''Hans kone, '''Karen Crilles Pietersen Kurvemagers'''., var ”én af vøre”, altså fra byen og opkaldt efter sin far, Crilles Pietersen Kurvemager. Om han var kurvemager, eller også selv var opkaldt efter én, ved vi ikke. Dragør’ernes navne er ikke altid til at gennemskue…. Lars var derimod tilflytter. Han kom endda så langt væk fra i Danmark, som man kan, nemlig fra Læsø. Alligevel fik han et navn efter dragør-skik: Han hed nemlig aldrig andet end Lars Ols’. Lars var matros og sikkert ofte væk hjemmefra i længere tid ad gangen. Men ind imellem må han have været hjemme, for Karen og Lars fik hele ti børn. Mange af dem blev født i årets første måneder, så noget tyder på, at Lars i hvert fald var hjemme til pinse… Også dengang kunne det åbenbart lade sig gøre at få børn, selv om man ikke var gift, for deres første datter, Leisbeth, kom til verden kun syv måneder efter brylluppet. Det fortælles dog, at Karen engang stod klar til at tage imod Lars, da han vendte hjem efter en længere sejlads. Selvfølgelig for at se sin mand, men også for at sikre sig noget af hyren til husholdningspungen. Penge fik hun ikke, men der imod en sølv-thekande, som Lars havde med hjem fra en fjern havn. Da hun havde fået kanden, tog Lars af sted igen! På sine lidt ældre dage holdt Lars sig dog mere derhjemme. Dragørs tid som søfartsby var ved at rinde ud, så Lars begyndte at spille på violin. To gange om året arrangerede han et bal i sine egne stuer, og de var åbenbart en stor succes, for der kom mange for at svinge dragør-pigerne. Dels de lokale lodser og kaptajner, men også fiskere fra andre af Øresundskystens havne, som Tårbæk og Skovshoved. Nogle af dem blev hængende i Dragør, mens andre to pigerne med sig hjem. Der må have været trangt i det lille hjem, når så mange mennesker skulle danse. Møblerne blev sat op på loftet og man fortalte, at man endda rev tapetet af i stuen, for at få mere plads! Man fortalte også, at hvis man kom til at træde Lars over tæerne, holdt han op med at spille. Gæsterne til Lars Ols’ baller medbragte selv tællelys og brænde til bilæggerovnen, og det gjaldt om, ikke at hoppe for højt i dansen – for så stødte man hovedet mod bjælkerne i stuen. Uden huset for stod en balje med vand, hvor de unge mennesker kunne slukke deres tørst efter dansens strabadser. Lars holdt også fastelavn for børnene. Her blev der naturligvis serveret punch og ”lunkens” – de særlige æbleskiver, som Dragør’erne lavede. De var bagt med natron og i hver lunken var der en sveske.