Fjenneslev


Sten i Fjenneslev. Runesten i Fjenneslev


Sasserbro 1. Broen over åen


Sasserbro 2. Sasserbro

Intro

”Sasser rejste sten og gjorde bro”, står der på en runesten ved Fjenneslev Kirke mellem Sorø og Ringsted. Den 2,20 meter høje runesten af granit blev fundet under nedrivning af kirkegårdsdiget i 1830 og genopstillet omkring 1910. Indskriften løber fra stenens top og ned...

”Sasser rejste sten og gjorde bro”, står der på en runesten ved Fjenneslev Kirke mellem Sorø og Ringsted. Den 2,20 meter høje runesten af granit blev fundet under nedrivning af kirkegårdsdiget i 1830 og genopstillet omkring 1910. Indskriften løber fra stenens top og ned. Sammen med korset i toppen af stenen tyder det på, at de er skrevet i overgangen mellem vikingetid og tidlig middelalder. Stenen er dateret i Danske Runemindesmærker til cirka 1030. Broen, som Sasser hentyder til, står stadig i nærheden. Stenen kan have stået samme sted, inden den blev en del af kirkegårdsdiget. ''Stormændenes vej over Sjælland'' Sasserbro, som går over Tuel å, er en af Danmarks ældste broer. Den ligger ved Sasserbrovej, der tidligere var en del af alfarvejen mellem Ringsted og Korsør. Sasser, der stod bag opførelsen af broen, var en stormand. I Fjenneslev lå hovedsædet for en af middelalderens vigtigste slægter, Hvideslægten. Sasser har uden tvivl tilhørt denne slægt, der som kongemagtens tro støtter tjente enorme formuer. Hvideslægten sad på de vigtigste samfærdselsårer på Sjælland. I det borgerkrigshærgede Danmark var det af stor betydning, at kongen og hans mænd kunne rejse tværs over Sjælland i sikkerhed, med mulighed for hvil og friske forsyninger undervejs. Sasserbro var en del af dette system.