Fortidsminde i Nyskov


Nyere gravsten over skovrider Bøgvad. Foto: Birgit Nielsen, 2007.


Vildtbanesten i Nyskov. Foto: Birgit Nielsen, 2007.


Vildtbanesten i Nyskov. Foto: Birgit Nielsen, 2007.

Intro

Skovrider Bøgvads gravsted kan ses i Nyskov ved godset Turebyholm. I nærheden står 3 gamle vildtbanesten fra 1782.

I 1768 ansatte grev Moltke på Bregentved Gods Christian Bøgvad som skovrider i Tureby sogn. Han flyttede ind i skovriderboligen Rødehus, som var opført i 1761.

Bøgvad fik stor betydning for skovområdet, idet bl.a. fredningen skete i hans tid. Han bestred på bedste måde stillingen i 53 år.

Skovene i Tureby sogn blev Bøgvads liv og han søgte derfor allerede nogle år før sin død om tilladelse til at blive begravet i Nyskov. Christian Bøgvad døde 11.6.1821, 85 år gammel og blev begravet den 18.6.1821 i skoven.

Tidligere var gravstedet indhegnet og 3 gamle vildbanesten stod på stedet. I dag ses kun en nyere gravsten. Vildtbanestenene er placeret i nærheden.


En vildtbane er et stort samlet jagtområde. Begrebet vildtbane går tilbage til 1200 årene, men især Frederik 2. samlede store områder i Jylland, som var rigt på vildt.

De mest kendte områder var forbeholdt kongen. Han afholdt jagter med hovbønderne som klappere. Bønderne måtte finde sig i, at vildtet græssede på markerne. Vildtbaner var ofte indhegnet af vildtbanesten eller træpæle og angav herved, hvor kongen eller godserne havde deres jagt områder.

Vildtbanesten var ofte med inskriptioner, årstal og kongemonogram. I 1700 årene var grev A.G. Moltke på Bregentved meget interesseret i jagt. Han indførte i 1761 fasanen. Særligt ved kongebeøg skulle der være meget at jagte. Nyskov ved Turebyholm, som hører under grevskabet Bregentved, har antagelig haft en vildtbane.

Et levn fra den tid er de tre bevarede vildtbanesten i Nyskov. I dag er stenene anbragt synligt ved en skovvej i den sydvestlige del af skoven.


Tidligere stod de tre vildtbanesten på Bøgvads gravsted. På stenene stod der B.W. 1782.
Folk mente, at B.W. betød Bøgvad og sagde så, at der var tre sten, fordi der lå Bøgvad med sin hvide hest og sin hund.

De ældre fortæller, at om natten kunne man høre skovrideren komme ridende på sin hvide hest.

Kilde: Dalby og Tureby sognes historie af Arne Majvang.