Frederikskirke / Marmorkirken


Frederikskirken, Kuppel. Frederikskirken, Kuppel


Frederikskirken. Frederikskirken


Frederikskirken, detalje. Frederikskirken, detalje


Frederikskirken, indre-1. Frederikskirken, indre-1


Frederikskirken, indre-2. Frederikskirken, indre-2

Intro

Frederikskirke bliver også kaldt Marmorkirken. Den ligger mellem Store Kongensgade og Bredgade i København, hvor den 79 meter høje kuppelkirke er velkendt i bybilledet. Kirken ligger for enden af den akse, som går gennem Amalienborg og over havnen til det nye operahus...

Frederikskirke bliver også kaldt Marmorkirken. Den ligger mellem Store Kongensgade og Bredgade i København, hvor den 79 meter høje kuppelkirke er velkendt i bybilledet. Kirken ligger for enden af den akse, som går gennem Amalienborg og over havnen til det nye operahus. Frederikskirke er en centralkirke med en ydre diameter på cirka 50 meter. Kirkebyggeriet blev iværksat i 1749 af Frederik den Femte. Kongen ville opføre en monumental kongekirke formet i marmor – heraf Marmorkirken. Desværre slap pengene op i 1770. Først i 1874-94 blev kirken fuldendt efter nye planer. Industimanden Carl Frederik Tietgen finansierede det nye byggeri. ''Tietgen redder Marmorkirken'' I år 1870 skulle det være sikkert. Finansfyrsten og industrimanden Carl Frederik Tietgen har købt Marmorkirkegrunden. Det forlyder, at Tietgen ser frem til at færdiggøre kirken, der de sidste 100 år har stået som cirka 19 meter høj ruin. Med kirken ønsker bygherren både at skabe et ”Folkeminde” over det nuværende kongehus og en ”Grundtvigsk Katedral”. Det skal bemærkes, at Tietgen og hans hustru tilhører folkekirkens grundtvigianske trosretning. Bygherren skulle også have planer om at opføre etageejendomme omkring kirken. Når dette køb kan lade sig gøre, skyldes det forfatningsændringen i 1849, der gjorde kirkegrunden til statsejendom. Det må forventes, at kirken bliver et eftermægle over bygherren. Men det ændrer ikke ved, at Tietgen nu løfter den opgave, som kongemagten ikke kunne magte.