Frue Plads: Byrum, universitet, latinskole (Metropolitanskolen), domkirke og bibliotek


Frue Plads med Metropolitanskolen og Frue kirke. Frue Plads med Metropolitanskolen og Frue kirke


Blikket fra Frue Plads til Nytorv. Blikket fra Frue Plads til Nytorv


Frue Plads med Metropolitanskolen, C.F. Hansens gymnastikhus og kirkens apsis. Frue Plads med Metropolitanskolen, C.F. Hansens gymnastikhus og kirkens apsis


Frue Plads med Mallings universitetsbygning. Frue Plads med Mallings universitetsbygning

Intro

Som en magtdemonstration ligger Frue Plads mellem Nørregade og Fiolstræde i midten af København som et center for åndelig og verdslig dannelse og uddannelse...

Som en magtdemonstration ligger Frue Plads mellem Nørregade og Fiolstræde i midten af København som et center for åndelig og verdslig dannelse og uddannelse. Pladsen fik sit nuværende udseende efter englændernes bombardement af København i 1807, der ødelagde Vor Frue kirke og store dele af den daværende universitetsbygning. Tidens førende arkitekt C. F. Hansen (1756-1845) opførte den nye Frue Kirke i perioden 1811-29 og Metropolitanskolen (den tidligere Vor Frue Skole) ved den østlige side af Vor Frue Plads i 1816. Opførelsen af universitets nye klassicistiske hovedbygning, indviet 1836, blev overdraget til arkitekten Peter Malling (1761-1865). ''”Åndernes rige” i skråperspektiv'' Som arkitekt til at bygge universitets hovedbygning valgtes C.F. Hansens elev Peter Malling (1761-1865), der blandt andet havde opført det nye Sorø Akademi 1822-27. Den opgave Malling fik overdraget var svær: Han skulle på nordsiden af den nye Frue Plads opføre en bygning, der gav C.F. Hansens monumentale kirkebygning et værdigt modspil. Hovedbygningen blev udformet i en personlig gotisk stil med en centralt placeret festsal. Facaden med de syv gavlpartier løste problemet med, at Vor Frie kirke forhindrede, at man kunne få tilstrækkelig afstand til universitetsbygningen. Mallings hus er udformet til at ses i skråperspektiv, og bygningen ses allerbedst fra Hjørnet af Nørregade og Studiestræde ''Den danske port mod syd'' ”Jeg bygger for nærværende Tid et Tempel, som kommer til at stå paa et sandt Parnas, hvor man overser en Del af denne Verdens Herligheder …”. Sådan skiver arkitekten C.F. Hansen i 1794 fra Altona i Tyskland, hvor han var ved at opføre et landhus til en rig, engelsk købmand. Og med landhusets 28 fritstående doriske søjler var det i den grad et tempel at bo i. At lade antik tempelarkitektur være forbillede for profane boliger var særdeles nyskabende, og Hansens hus ved Elben var blandt de første af sin slags i Europa. Altona var på det tidspunkt Danmarks port mod syd og den næststørste by under den danske krone. I den pulserende havneby færdedes i 1700-tallet i stort tal rige købmænd, der lukrerede på de privilegier, kongen havde tildelt staden. Toldfrihed, særlige stadsrettigheder, religionsfrihed og en lang række andre fordele havde skabt en by i vækst, og væksten havde skabt grobund for en blomstrende og internationalt orienteret kulturelite. Det var i dette kulturelt og økonomisk rige miljø, at arkitekten C.F. Hansen (1756-1845) var blevet plantet af kongen som ung landbygmester for Holsten. Og det var her, de fremstormende købmænd havde behov for at bygge huse til behageligt ophold i både byen og på landet. Kombinationen var attraktiv for Hansen, og den unge arkitekt fik i løbet af sine år i Altona opført en stor del af sine mest originale og betagende bygninger, ikke mindst på den fornemme promenade ”Palmaillen” og på ”Elbchausseen” langs Elben. ''Den danske port mod syd'' ”Jeg bygger for nærværende Tid et Tempel, som kommer til at stå paa et sandt Parnas, hvor man overser en Del af denne Verdens Herligheder …”. Sådan skiver arkitekten C.F. Hansen i 1794 fra Altona i Tyskland, hvor han var ved at opføre et landhus til en rig, engelsk købmand. Og med landhusets 28 fritstående doriske søjler var det i den grad et tempel at bo i. At lade antik tempelarkitektur være forbillede for profane boliger var særdeles nyskabende, og Hansens hus ved Elben var blandt de første af sin slags i Europa. Altona var på det tidspunkt Danmarks port mod syd og den næststørste by under den danske krone. I den pulserende havneby færdedes i 1700-tallet i stort tal rige købmænd, der lukrerede på de privilegier, kongen havde tildelt staden. Toldfrihed, særlige stadsrettigheder, religionsfrihed og en lang række andre fordele havde skabt en by i vækst, og væksten havde skabt grobund for en blomstrende og internationalt orienteret kulturelite. Det var i dette kulturelt og økonomisk rige miljø, at arkitekten C.F. Hansen (1756-1845) var blevet plantet af kongen som ung landbygmester for Holsten. Og det var her, de fremstormende købmænd havde behov for at bygge huse til behageligt ophold i både byen og på landet. Kombinationen var attraktiv for Hansen, og den unge arkitekt fik i løbet af sine år i Altona opført en stor del af sine mest originale og betagende bygninger, ikke mindst på den fornemme promenade ”Palmaillen” og på ”Elbchausseen” langs Elben.