Fyns Stifts Husmandsskole/Nordisk Landboskole


I 1963 blev elevværelserne moderniserede, så der nu blev enkeltværelser.


Husmandsskolen set fra nord. Rugårdsvej i forgrunden. Gården Vrangsbæk til højre øverst. Fra begyndelsen af 1950'erne.


Grundstenen nedlægges til den nye husmandsskole. Forstander Harald Grønborg læser grundstensdokumentet. 21. november 1946.


Husmandsskolen set ind mod Odense. Rugårdsvej til venstre. Begyndelsen af 1950'erne.


Husmandsskolen set fra syd. Gården Vrangsbæk nederst i billedet.


Husmandsskolen med Mindebrønden i forgrunden.


Vandrehallen.


Mindesten for Rasmus Sørensen. Stenen stod oprindeligt ved den gamle skole.


Bagsiden af mindestenen for Rasmus Sørensen.


Mindesten for skolens første formand.


Busten af Henry George står bag forstanderboligen. Fotograf: Karin Ramskov Andersen. 2008.


Henry George. Busten står ved forstanderboligen. Fotograf: Karin Ramskov Andersen.


Talerstolen i skolens have er bl.a. brugt ved grundlovsmøder. Fotograf: Karin Ramskov Andersen. 2008.

Intro

På Rugårdsvej 286 blev Fyns Stifts Husmandsskole bygget i 1948, efter at den gamle skole var blevet bombet i 1945. Den fik omkring 1964 navneforandring til Nordisk Landboskole, senere Nordisk Landbrugsakademi. I 1999 fusionerede den med Tietgenskolen i Odense.

Den amerikanske økonom Henry George (1839-1897) blev født i Philadelphia, og en omflakkende tilværelse gav ham kendskab til det amerikanske samfunds blanding af overflod og elendighed og gjorde ham interesseret i økonomi. Hans store litterære gennembrud kom i 1879 med bogen Progress and Poverty, som blev oversat til dansk af Jakob Lange og udgivet i flere udgaver med titlen Fremskridt og Fattigdom. Et af bogens hovedsynspunkter er, at der i et samfund skal være lige ret til jorden for alle, og George ønskede, at statens udgifter skulle betales ved at beskatte jorden. En sådan skat på jordværdien, grundskyld, blev med inspiration fra Henry Georges idéer foreslået indført i Danmark i 1920 af C.Th. Zahles radikale regering. Danmarks Retsforbund, der blev dannet i 1919, havde fuld grundskyld på partiprogrammet. Indførelse af fuld grundskyld ville betyde, at den forøgede jordværdi, der skabtes af samfundet, f.eks. ved byggeri, skulle tilhøre samfundet.

Henry George opstillede i 1897 som borgmesterkandidat i New York, men døde under valgkampen. Han har lagt navn til georgismen, et økonomisk og filosofisk system, der sammenfatter hans tanker, som blev en væsentlig del af den danske husmandsbevægelses idégrundlag.


Efter bombardementet på Husmandsskolen i 1945 besluttede man at bygge en ny skole længere ude af Rugårdsvej. Gården Vrangsbæk blev købt, den skulle fungere som undervisningslandbrug, og på gårdens jord, på hjørnet af Rugårdsvej og Paarupvej, blev den nye skole bygget. På grund af forskellige uoverensstemmelser mellem forstander Fjord Jensen og kredsen inden for husmandsforeningerne besluttede man, at der skulle skiftes forstander.

Ny forstander blev Harald Grønborg, der forsikrede, at han var indforstået med, at Husmandsskolen skulle være en blanding af højskole og fagskole, og at han idémæssigt altid havde været enig med husmandsbevægelsen.

Harald Grønborg fik ikke normalt skolearbejde i sommeren 1946, da sommerholdet var aflyst, men hans tid gik med forberedelse af skolebyggeriet og med at holde møder og foredrag. Grønborg håbede at kunne holde vinterskole i 1947-48 i de nye bygninger, og at indvielsen af den nye skole ville ske i efteråret 1947. Den blev imidlertid ikke klar før i 1948, og indtil det tidspunkt blev der undervist på Hotel Klinten i Fåborg og på Løgismose.

Planerne for den nye Husmandsskole var store. I begyndelsen af marts 1946 foreviste arkitekt Vagn Kyed en skitse til skolen og blev bemyndiget til at udarbejde den i enkeltheder. Den nye tegning blev fremvist den 13. april, og den viste en skole, der var næsten dobbelt så stor som den gamle, 18.000 kubikmeter mod 9.700 kubikmeter. Harald Grønborg var bekymret for, om spisesalen og køkkenet blev store nok, idet skolen ud over eleverne skulle bespise kursister, gæster, lærerfamilier, køkkenpersonale og mange besøgende.

At genopføre den gamle skole i uændret skikkelse ville koste ca. 650.000 kr. i 1946-priser, mens den nye ville koste ca. 1.100.000 kr. Allerede på dette tidspunkt kom de første betænkeligheder ved udgifterne, og det blev foreslået at formindske foredragssalen og gymnastiksalen for at spare. Besparelsen blev opgivet, til gengæld blev det vedtaget at bygge forstanderboligen i en skrabet udgave. Det endelige byggeregnskab fra 10. marts 1949 lød på 1.680.030,77 kr.

For den store investering fik husmændene et imponerende byggeri, der rummede 60 topersoners elevværelser. Til undervisningsbrug var der skolestuer, laboratorium, bibliotek, foredragssal og en gymnastiksal med scene. Af Vrangsbæks jord blev 10 tønder land brugt til park og have.

Undervisningen fortsatte uændret med blandingen af højskole-, landbrugs- og husholdningsfag. Elevtallene var pæne og på karleholdene om vinteren endda fine. I de seks år fra 1948 til 1953 var der i gennemsnit 102 elever på vinterholdet, og allerede i 1948 overvejede man at skaffe mere plads ved at udnytte skolens loftsetage. Bestyrelsen enedes dog om at slå koldt vand i blodet og se tiden an, til man havde overblik over skolens finansieringsforhold.

På vinterholdet 1950-51 var der 113 karle, det hidtil største antal i skolens historie. De blev undervist af 11 lærere, og man må undres over de krav, der blev stillet til lærerstaben i retning af alsidighed. Familien Grønborg trak et stort læs: Harald Grønborg holdt foredrag om verdenshistorie, socialøkonomi, driftslære, historisk geologi, arvelighedslære, biologi og om aktuelle emner. Desuden tog han sig af sang og litteraturoplæsning. Elisabeth Grønborg underviste i dansk og esperanto. Sønnen Lars Ove Grønborg underviste i regning og tysk og holdt et ugentligt foredrag om landboret, og endelig havde svigerdatteren Eva Grønborg timer i dansk og engelsk.

Der mødte 92 karle på Husmandsskolen den 3. november 1948. De kom fra alle egne af landet, og en rumænsk elev var det eneste fremmedartede indslag. Karlene var ivrige efter at se, om den nybyggede skole kunne leve op til, hvad de havde hørt om forholdene, og de blev tilsyneladende ikke skuffede. Især elevværelserne gjorde indtryk, og en af eleverne syntes, at de kunne og burde være et mønster på, hvordan karlekamre skulle indrettes. Han mente også, at gårdejerne i egen interesse burde tilbyde værelser af Husmandsskolens standard, og at dette dels ville gøre det lettere at få tjenestefolk, dels ville bidrage til at bremse afvandringen fra landbruget.

Efterhånden dalede elevtallet, og det blev i begyndelsen af 1960’erne besluttet at ændre undervisningen. Harald Grønborg havde ikke lyst til at begynde på noget nyt, og han sagde sin stilling op som forstander, men han fortsatte med at undervise på skolen.

Litteratur: Karin Ramskov Andersen og Peter Ramskov Andersen: Fra husmandsskole til landbrugsakademi. 2008.

Yderligere oplysninger på Paarup Lokalhistoriske Arkiv, der har alle elev- og årsskrifter og mange holdbilleder og andre fotos fra skolen.

www.lokalarkiver.dk/paarup


Den nye forstander blev Frits Teichert, der kom fra Kalø Landboskole. Han udarbejdede en udførlig plan for skolens fremtidige arbejde, der omfattede de traditionelle landbrugsfag. Han anså imidlertid ikke disse for tilstrækkelige, idet udviklingen krævede, at en landmand også måtte være inde i handels- og markedsforhold m.m. Alt dette kunne ikke presses ind i de gængse kurser på fem måneder, som derfor måtte suppleres med andre. Teichert forestillede sig driftslederkurser, forberedelseskurser til Landbohøjskolen, diplomkurser på ni måneder med undervisning i handels- og markedslære og organisationslære m.v. Ulandsstuderende skulle tilbydes en diplomuddannelse på 28 måneder. Målet for skolens arbejde skulle være en ”sund og lykkelig mennesketilværelse”. På skolen skulle den moderne fagskole og højskolen mødes i begrebet ”Landboskolen”. Hermed var der lagt op til at sige farvel til det gamle navn Fyns Stifts Husmandsskole.

Frits Teichert kom fra et husmandshjem og ville nødigt forlade et navn, der indeholdt ordet husmand. Men han mente, at det nuværende navn var en belastning, og hans fem forslag til et nyt nævnte ikke noget om husmænd: Fyns Stifts Landboskole, Fyns Stifts Jordbrugsskole, Landboskolen på Fyn, Landboskolen ved Odense eller Højstrup Landboskole, Odense. Ingen af disse navne kunne man dog enes om, og efter lange og drøje forhandlinger fandt man frem til navnet Nordisk Landboskole, der blev godkendt af Undervisningsministeriet den 12. september 1966.

Frits Teicherts planer krævede store om- og nybygninger. Tomandsværelserne blev betragtet som forældede og skulle afløses af 75 enkeltværelser med håndvaske, og eleverne skulle have tekøkkener, en opholdsstue og et fritidslokale med bordtennisbord og andre spil.

Frits Teicherts velkomsttale til de 70 elever, der mødte den 3. november 1963, gjorde det tydeligt, at skolen ikke mere var en husmandsskole. De nye elever fik ikke noget at høre om, at husmændene skulle stræbe efter social og åndelig fremgang, de hørte ikke noget om husmændenes ret til et stykke af Danmarks jord, og de hørte heller ikke noget om Henry George og grundskyld. I stedet for fik de at vide, at fremtidens landbrugere var "ganske enkelt producenter af mad".

De traditionelle landbrugsfag var ikke længere nok. Skolen havde ikke ment at kunne tilbyde forsvarlig undervisning i alle fag inden for de hidtil kendte rammer og havde derfor skabt et system af kurser: Et forberedelseskursus på fem måneder med forlænget folkeskoleundervisning; et landbrugskursus på seks måneder, der var fritaget for bifag, og hvor der derfor kunne gives grundig undervisning i de elementære hovedfag og et driftslederkursus på tre måneder. Som en nyhed indførtes et nimåneders landbrugskursus, der som noget hidtil uset på skolen skulle slutte med en eksamen. Dette såkaldte diplomkursus var bestemt for landmænd, der ville specialisere sig, og for rådgivere i en række stillinger, udviklingen havde skabt behov for. Der var tale om en slags mellemting mellem kontrolassistenter og agronomer.

I løbet af 1991 blev det klart, at Nordisk Landboskole fra 1. januar 1992 skulle have status som erhvervsskole. Skolen kunne beholde sit navn og sin bestyrelse, og pligten til at fungere som kostskole ville blive ophævet. Nyordningen krævede en ændring af vedtægterne, der betød, at bestyrelsen skulle være skolens øverste myndighed, og at De Studerendes Råd skulle have to bestyrelsesmedlemmer. Landbrugsskolerne mistede eneretten til landbrugsuddannelser, og handelsskoler og tekniske skoler mistede eneretten til deres kurser, hvilket gav nye muligheder for Nordisk Landboskole.

1991 blev det sidste år som fri skole og det endelige farvel til blandingen af fagskole og kostskole. Uafhængigheden havde længe været under pres. Eleverne havde næsten fra skolens start kunnet få offentlig støtte til opholdet, og i takt med de statslige tilskuds tiltagende betydning voksede også statens indflydelse og kontrol. Landbruget kunne ikke levere de nødvendige elever, og skolen blev i høj grad afhængig af uddannelser og kurser, der blev arrangeret for udenlandske elever i samarbejde med de berørte ministerier. Det blev mindre og mindre meningsfyldt at opretholde en selvstændig skole, og samarbejdet med andre skoler gav kun en stakket frist.

Fusionen med Tietgenskolen pr. 1. januar 1999 var den endelige afslutning, der var fremtvunget af lovgivningen, men som skyldtes, at befolkningsudviklingen og den ændrede struktur i landbruget havde fjernet grundlaget for skolens selvstændige eksistens. Husmandsskolenavnet forsvandt, fordi der blev færre husmænd, og fordi disse ikke sendte deres børn til skolen i fornødent omfang. Karle og piger blev et næsten forsvundet begreb i landbruget, og der var ikke længere brug for alle de små, selvstændige landbrugsskoler, heller ikke for den tidligere Fyns Stifts Husmandsskole.

Litteratur: Karin Ramskov Andersen og Peter Ramskov Andersen: Fra husmandsskole til landbrugsakademi. 2008.

Yderligere oplysninger på Paarup Lokalhistoriske Arkiv, der har alle elev- og årsskrifter og mange holdbilleder og andre fotos fra skolen.

www.lokalarkiver.dk/paarup


Harald Grønborg (1899-1984) var lærersøn fra Rodskov ved Århus og tog efter et ophold på Roskilde Højskole lærereksamen fra Silkeborg Seminarium i 1920. Efter nogle år som lærer på Høng og Ubberup Højskoler var han lærer på Vallekilde Højskole 1927-32 og siden folkeskolelærer på Århusegnen. Han var gift med Elisabeth Grønborg (1895-1998), der var lærerdatter fra Samsø, og som havde været lærer ved Ringe Fri- og Efterskole og på Høng Højskole. Han var forstander på husmandsskolen 1946-1963.

Frits Teichert (1925-2000) var sønderjyde fra Egernsund og søn af husmand og folketingsmand F.W. Teichert. Efter en praktisk landbrugsuddannelse og landbrugsskole- og højskoleophold tog han på Landbohøjskolen, hvorfra han blev agronom i 1951. Efter korte ansættelser i bl.a. en landbo-forening blev Teichert lærer på Kalø Landboskole og forstander samme sted i 1955. Da adgangs-betingelserne til agronomstudiet blev skærpet i 1959, oprettede han et 14 måneders forberedelses-kursus til Landbohøjskolen. Han var gift med Inge Teichert (1929-2004), der blev født i Gråsten som datter af landbrugsskoleforstander L. Lauridsen, og som var uddannet som laborant. Han var for-stander på Nordisk Landboskole 1963-1992.

John Wøldike Nielsen var forstander 1992-1993.

Arne Mathiassen var forstander 1994-1999. Han kom fra en stilling som lærer på Dalum Tekniske Skole. Han var uddannet som mejeriingeniør på Landbohøjskolen og havde ledelseserfaring efter seks år i Fynsk Mælk og fire år i MD Foods. Han havde desuden arbejdet i Californien, Saudi-Arabien og i Irland hos Nordisk Landboskoles samarbejdspartner The Agricultural Institute i Cork.



Litteratur: Karin Ramskov Andersen og Peter Ramskov Andersen: Fra husmandssskole til landbrugsakademi. 2008

Yderligere oplysninger på Paarup Lokalhistoriske Arkiv.

www.lokalarkiver.dk/paarup


I parken er der en talerstol sat op til minde om Jakob Lange (1864-1941), der var forstander på den "gamle" skole 1918-1934. Talerstolen er i mange år blevet anvendt, når der er afholdt grundlovsmøde på skolen.

Til minde om Henry George er der sat en buste op ved forstanderboligen.

Husmandsskolens første formand var Emil Rasmussen (1870-1953). I 1954 blev der sat en sten op til minde om ham. Stenen står lige bag ved samlingssalen tæt ved Rugårdsvej.

I 1923 blev der på den gamle skole sat en sten op til minde om politikeren og skolemanden Rasmus Sørensen, der var husmands-forkæmper fra Vensler. Stenen stod på en høj i indkørslen. I 1949 prøvede Husmandsskolens bestyrelse forgæves at få flyttet mindestenen til Uldum ved Vejle. Begrundelsen var, at Rasmus Sørensen havde grundlagt Uldum Højskole, mens tilknytningen til Fyn og Husmandsskolen var meget begrænset. Stenen står bag samlingssalen tæt ved Rugårdsvej.