Gammel Torv 3, 5 og 7 i Nysted


Gammel Torv nr. 3, 5 og 7. Nysted


Gammel Torv 7, Nysted


Gammel Torv 5, Nysted


Gammel Torv 3, 5 og 7, Nysted


Baghuset, Gammel Torv 5, Nysted


Bagsiden af Gammel Torv 5, Nysted

Intro

Gammel Torv nr. 3, 5 og 7 er typiske eksempler på mindre byhuse, fra perioden 1600 - 1900.

Gammel Torv 3, 5 og 7 repræsenterer det typiske boligmønster i en mindre dansk købstad i perioden fra 1600-tallet til 1800-tallet. Mod torvet fremtræder bygningerne stadig som tre adskilte huse mod torvet, så man se den oprindelige opdeling i små beskedne boliger – den ene stadig med tilhørende baghus med værksted og mindre stald. I slutningen af 1900-tallet er nr. 3 og nr. 5 slået sammen til én bolig og loftetagen er også inddraget i boligen, hvilket vidner om, hvordan antallet af kvadratmeter pr. indbygger forøges kraftigt. På bygningernes plads på Gammel Torv lå byens rådhus indtil den store brand i 1654. Der har også senere været brand i området. Gammel Torv nr. 3 Den eksisterende bygning er rejst på en gammel sokkelmur efter bybranden den 10. februar 1831. Ved nyopførelsen stod den i fem fag bindingsværk, sandsynligvis opført af ejeren selv: snedkermester Hans Larsen. I begyndelsen af 1840erne tilkøbte han nabohuset nr. 5, men solgte det videre allerede i 1846. I den forbindelse blev et fag fra nr. 3 lagt med over til nr. 5. I stedet tilbyggedes nr. 3 et nyt fag mod vest, og inden 1867 var der føjet endnu et fag til denne ende af huset, der samtidig fik den nuværende murede gavl – der oprindeligt var ret helt til kip. I begyndelsen af 1900-tallet var der portgennemkørsel i dette gavlfag, der i henhold til mundtlig oplysning også fungerede som fiskeudsalg i en periode – hvor der lå et røgeri i gården. I 1898 var ejendommen da også blevet overtaget af fisker Laurits Jørgensen og fiskehandler Laurits Mortensen. Ældre fotografier viser bygningen i denne udformning. Huset gennemgik en omfattende istandsættelse i 1978-79 efter den nuværende ejers overtagelse. Antagelig er portfaget nedlagt på dette tidspunkt, taget afvalmet og den nuværende indgang i gadesiden etableret. Gammel Torv nr. 5 Bygningen, der tilsyneladende gik fri af branden i 1831, havde indtil 1846 fem fag, men fik dette år i forbindelse med videresalget fra snedkermester Hansen tillagt et fag fra nabohuset, nr. 3. En gavlkvist på bagsiden nævnes første gang i 1847 og er muligvis påbygget af snedkermesteren, før videresalget til gærhandler Michaelsen. Den nuværende gavlkvist samme sted, har dog så stærk lighed med gavlkvisten på facaden, at den må formodes også at være opført omkring 1920 ved den ombygning, arkitekt Johs. Holck gennemførte. Efter alt at dømme indebar istandsættelsen også udskiftningen af de hidtidige torammede vinduer mod gaden med de nuværende småsprossede krydspostvinduer. Herefter har bygningen fået et helt andet helhedspræg – en slags ”Bedre Byggeskik”-hus i bindingsværk. Revleporten i de to østre fag fører ind til gårdsrummet, og fra portrummet er der indgang til beboelsen.
Baghuset, der hører til nr. 5, nævnes første gang i 1847, og det kan meget vel være opført af snedker Hans Larsen før videresalget i 1846.
Gammel Torv nr. 7 Nr. 7 er det ældste af de tre mindre huse. Bygningen er efter alt at dømme opført i 1600-tallet efter den omtalte rådhusbrand i 1654. Tømmerkonstruktionen peger også på denne høje alder. Huset omtales dog først i brandforsikringsarkivalierne i 1761. Der er tale om en typisk, såkaldt bodebygning med indgang i et yderfag fra gaden og med bagvedliggende køkkenfag mod gården med åbent, muret ildsted, der er bevaret på sin plads med udskåret overligger. I de øvrige to fag er en stue, der muligvis tidligere har været delt i to rum, mod henholdsvis gade og gård. Bygningens grundplan er dog ændret, da bagsiden på et tidspunkt er flyttet længere ud i gårdsrummet, hvilket også har påvirket tagkonstruktionen.


Gammel Torv 3, 5 og 7
4880 Nysted

Forhusene (nr. 3: 1831, nr. 5: 1846, nr. 7: 1600-tallet) og baghuset (1847)

Fredet i 1954

BBR-numre: 376-10394-1, 376-10394-2, 376-10394-3 og 376-10394-4

I bygningerne mod torvet knytter de bærende fredningsværdier sig til bygningernes beliggenhed, det vil sige, at den miljømæssige værdi er særligt høj, til bindingsværket, de ubrudte tagflader og den traditionelle materialeholdning samt portrummet. I bygningernes indre knytter de bærende fredningsværdier sig til det ældre snedkerinventar i form af døre og gerichter. En overligger med enkle udskæringer ved det oprindelige ildsted i nr. 7 er særligt værdifuld. De bærende fredningsværdier ved baghuset knytter sig til bygningens ydre, herunder bindingsværk, revledøre, støbejernsvinduer og traditionelle materialeholdning. Indvendigt til de originale materialer og spor efter den ældre indretning.