Genforeningssten i Aversi


Genforeningsstenen i Aversi

Intro

Genforeningsstenen i Aversi blev afsløret den 9. juli 1920. Afsløringen overværedes af næsten alle sognets beboere. På grund af en kraftig regnbyge blev højtideligheden henlagt til kirken.

Sognepræsten mindedes først de i 1848 og 1864 faldne, hvorefter menigheden stående sang '''"[http://www.ambirk.eu/genforeningsstene/slumrer_soedt_i_slesvig.htm Slumre sødt i Slevigs jord]". '''Herefter lød fra orglet "'''[http://www.ambirk.eu/genforeningsstene/kongernes_konge.htm Kongernes Konge]'''". De blomster, der havde udsmykket kirken, tog deltagerne med og lagde dem på de 20 grave, hvor sognets veteraner var stedt til hvile, for at mindes dem, der var faldet i Treårskrigen og 1864. Deltagerne sluttede med at gå ned i byen i procession for at hilse på sognets eneste dalevende veteran. Nedenunder 2 korslagte dannebrogsflag, der er vanskelige at erkende, har stenhuggeren forsynet stenen med følgende tekst: SØNDERJYLLAND GENFORENET MED DANMARK 15 / 6 1920 AVERSI REJSTE DENNE STEN '''NæstvedArkiverne har fået tilladelse fra Jens Anker Ambirk til publicering af hans billeder og tekster fra hans hjemmeside om [http://www.ambirk.eu/genforeningsstene/ Danmarks Genforeningssten].'''