Genforeningssten og mindelind


Vejtrekanten med lindetræ og stenskrans. Lindetræet blev fældet i 2013, og en ny lind blev plantet. Mindestenen er den store sten længst til højre i stenkransen.


Genforeningsstenen i Holløse. Den indhuggede tekst er svært læselig.


Maj 2013 - en ny mindelind er plantet i Holløse.

Intro

I Holløse satte man både en sten og plantede et træ for Genforeningen i 1920.

I Holløse nøjedes man ikke med at sætte en sten til minde om Genforeningen. Der blev også plantet et lindetræ i trekanten, hvor Holløsevej, Kyse Overdrevs Vej og Øllerupvej mødes. Omkring træet er sat en stenkrans. På den største af stenene er indhugget:

Her er
plantet Minde-Lind
at prente
Mindet ind
om Sønderjyders
trofast danske Sind
1864-1920.

Teksten er forfattet af lærer C.M. Jørgensen, Holløse Skole. Træet blev plantet og stenen afsløret ved en lille festlighed den 29. oktober 1920, hvor læreren holdt tale og skolebørnene sang.

I 2013 er stenen nærmest ulæselig, mindelinden er blevet fældet og et nyt lindetræ plantet.