Gravminde over Jacob von Flindt


Foto af et maleri af Jacob von Flindt.


Smedegade 91, også kaldet Generalsgården, hvor Jacob von Flindt boede. Huset er fredet.

Intro

Jacob von Flindt var den første der blev udnævnt til æresborger af Horsens by.

''Jacob von Flindt'' blev født på godset Nielstrup i Købelev på Lolland. Hans militære karrierer startede i 1788, da han fik patent som sekondløjtnant i hestegarden. Karrieren blev dog sat på pause midlertidigt, da han i 1779 blev ansat som page ved arveprinsesse Sophie Frederikkes hof og herefter blev hofjunker ved kongen. Han blev forfremmet til kammerjunker og premierløjtnant i 1792, men da arveprinsessen døde i 1794, forsvandt von Flindts udsigter til forfremmelser inden for hoffet. Han søgte derfor tilbage til militærvejen og fortsatte i hestegarden. Derefter fulgte en række forfremmelser: han blev ritmester i 1897, premierløjtnant i 1806, oberstløjtnant i 1811 og udnævnt til chef for Det Slesvigske Kyrasserregiment, der havde kvarter i Horsens, i 1823. I 1831 forfremmedes han til generalmajor og i 1838 fik han overdraget generalkommandoen over samtlige armékorps i Nørre Jylland, der således fik kontor i Horsens. Til sidst blev han i 1841 udnævnt til generalløjtnant. ''I Horsens'' boede von Flindt i Smedegade gård nr. 487. Bygningen eksistere stadig i dag, men adressen hedder nu Smedegade 91. Huset blev opkaldt efter von Flindt og fik tilnavnet [https://historiskatlas.dk/Generalgården_(11035) Generalsgården]. Jacob von Flindt var en vellidt mand og i 1838 – 15 år efter han kom til byen – blev von Flindt udnævnt til Horsens bys første æresborger. Han modtog sit æresborger diplom samme dag, som han kunne fejre sit 50 års officersjubilæum. På dagen skulle kyrasserregimentet efter sigende være reddet op foran Generalsgården, hvor en Oberstløjtnant von Lillienskjold udtalte: ”'''Held og Hæder følge fremdeles vor elskede Chef, Hr. Generalmajor v. Flindt! Han er vor Stolthed, har vor Agtelse og vor Kærlighed! Sent! Sent! Savnes han af Konge, Fædreland og Arméen!” '''Herefter modtog von Flindt diplomet, der var skrevet på pergament, indbundet i rødt fløjl og indesluttet i en sølvkapsel. Om aftenen blev der holdt fest på Generalsgården, hvor Prins Frederik Carl Christian deltog (Frederik den syvende). Da han døde i 1842 blev han efter eget ønske begravet et par gravsteder syd for pastor U. F. Rosing – de to ligger fortsat side om side. Von Flindt var med til at stifte '''Selskabet for Søndagsskolerne i Horsens '''– den institution der senere kom til at gå under navnet '''Den Rosing-Ræderske Aftenskole.''' Han var også formand for skolens direktion i en årrække. Udover de mange forfremmelser blev von Flindt også Kammerherre og Ridder af den franske orden '''pour le merie militaire''' i 1810, Dannebrogsmand i 1828, og Kommandør af Dannebrog i 1834, samt fik storkorset af Dannebrog i 1838.

''Gravstenen'' er en stele i nygotisk stil. Ved overgangen til gavlen ses to friser, hvoraf den øverste krager ud og herover ses en retkantet gesims. Gavlen spidser til, men ender ret – den er tilnærmelsesvis trappegavlsformet. Den afsluttes med et kronende kors. Ved overgangen til postamentet ses profileringer. Postamentet er forkrøbbet. I korpus ses et felt med trekløverbue, som rummer en forsænket inskriptionstavle i hvid marmor. ''Inskriptionen'' er i antikva med brede seriffer. Den er indhugget udelukkende i versaler og er optrukket med sort. Stenen er også smukt ''dekoreret:'' på marmorkorsets base ses volutter, hvorunder der er placeret et hjerte, kors og anker i relief. Disse tre ting kombineret er et populært symbol for tro, håb og kærlighed. På øverste frise ses et bladmotiv og derunder et stregmønster. Over skriftfeltet ses en frise hvori der er placeret en laurbærkrans i relief. Laurbærkransen symbolisere ofte i begravelsessammenhæng udødelighed. To forsænkede, gotiske pilastre flankerer inskriptionsfeltet. Dertil er stenen dekoreret med rosetter i svinklerne. I forsænkningen på postamentet ses Dødens Genius (skytsånd) i relief. ''Gravstedet'' er omkranset af et støbejernsgitter, der også er i nygotisk stil. Stolperne afsluttes med en løgkuppelform og stavene med kors. Gitterværket består af krydsende kølbuer, hvilket skaber en frise med tilspidset firpas-motiv, hvorunder trekløverbuer formes. I bunden ses en vandret frise, der forbinder hver stav med et kryds.

Byarkivet Horsens: A846 (Kendte Horsensianere: "Æresborgere af Horsens Købstad" af skoledirektør J. K. Jensen), B11526 (Jacob von Flindt).