Gravminde over Theodor Løwenstein


Portræt af Theodor Løwenstein.


Anna Sabine Löwenstein, født Frandsen. Gift første gang med Georg Adolph Gæde. Gæde var far til Franciska.


Franciska Emilie Løwenstein. Franciska blev adopteret af Theodor Løwenstein, da han giftede sig med Anna Sabine.


Franciska Emilie Løwenstein med sin mor, Anna Sabine Løwenstein og Lodskaptajn Theodor Løwenstein.


Anna Sabine og Franciska Emilie Löwenstein.

Intro

Theodor Løwenstein (1839-1913) var styrmand, samler og Horsens' helt egen sørøverkaptajn.

''En lidt speciel mand kræver næsten også et lidt specielt gravminde, og det må man sige at Løwenstein fik:'' gravstenen er et selvstående mindesmærke, der er ca. 225 cm højt. Stenen udgøres af en stor cylinder med profileret bund og retkantet sokkel. Hovedet udgøres af en retkantet udkragning, der afsluttes i en buet pyramidespids.''Inskriptionen'' er udført i bronze, i antikva med brede seriffer. Stenen er ''dekoreret ''med et anker udformet i bronze. Det kunne man tillægge en del symbolsk betydning, men det må nok tilskrives Løwensteins arbejde. På samme område som gravmindet over Løwenstein står der en sten over'' Lars Olsen Østergaard'' ''og hans kone Engeline Sophie Østergaard''. Vi ved ikke meget om dem, udover at Lars var havnefoged, men deres sten er ret interessant. Den er nemlig det eneste eksempel på ''gravstenstypen '' ’brudt træstamme’ der er at finde på Horsens Kirkegårde. Det er en stamme med 4 brudte grene, der afsluttes af brudte tveger. Skriftfeltet er irregulært - som skrællet ud af barken. ''Inskriptionen'' er i antikva med brede seriffer, indhugget og optrukket med sort. Under inskriptionsfeltet ser det ud til, at der har været en dekoration som nu er forsvundet.

Gravmindet er over Theodor Løwenstein og hustruen Anna Sabine Løwenstein (1848-1911). ''Theodor Løwenstein'' blev født i Horsens og var søn af en slagtermester Jacob Frantz Løwenstein. Fra han var ung var Theodor meget glad for at rejse, blandt andet til Australien, Indien og Kina. Han arbejdede som styrmand på nogle af rejserne. Omkring 1860 besluttede han sig for at bosætte sig i den kinesiske havneby Tientsin, som på det tidspunkt næsten lige havde åbnet op for handel med vesterlændinge. I Tientsin arbejdede han som lodskaptajn og opbyggede sin formue, samt en større samling af kineserier. Han blev kendt under navnet Livingston i byen. I 1870’erne tog Theodor tilbage til Horsens, hvor han giftede sig med Anna Sabine Frandsen og adopterede hendes datter Franciska Emilie. Familien tog efterfølgende tilbage til Kina og bosatte sig der. Omkring 1880 valgte de at flytte tilbage til Horsens. Her levede Løwenstein af sin formue og ved at agere pengeudlåner. Han blev kaldt Sørøverkaptajnen på grund af hans mange rejsefortællinger og sit udseende – solbrændt hud og langt skæg. I 1909 testerede han 60.000 kr. til opførelsen af et museum i Horsens og yderligere 20.000 kr. til en fond, der dels skulle stå for driften af museet og dels sørge for indkøb af kunst og genstande til museets samlinger. Kort efter Løwensteins død i 1913 begyndte man at arbejde på opførelsen af en museumsbygning på Sundvej. Museet stod færdigt i 1915. Senere modtog Horsens Museum en del af kinesiske genstande, som Løwenstein havde bragt med sig hjem til Horsens.

Byarkivet Horsens: '''Fragmenter af lodskaptajn Theodor Løwensteins erindringer '''(A1190). [https://horsensleksikon.dk/theodor_lowenstein/ Horsens Leksikon: '''Theodor Løwenstein''' af Anna Wowk Vestergaard, Horsens Museum.]