Højby Station










Intro

Før 1876 tog rejsen mellem Odense og Svendborg mere end 5 timer med diligence, og der var kun en dobbelttur daglig. Da var det behageligere at tage toget til Nyborg og herefter damperen "Svendborgsund" til Svendborg. Der var derfor et udbredt ønske om en Odense-Svendborg jernbane.

Det startede med, at baron Bille Brahe på Egeskov Slot indbød til møde på Kværndrup Kro d. 9. december 1872. Her fremlagde ingeniørfirmaet English og Hansen en plan for en jernbane mellem Odense og Svendborg. Regeringen havde tilkendegivet, at man var indstillet på at yde et tilskud på 40.000 rigsdaler. Arrangørerne havde forventet almindelig opbakning til planen, men især fra Svendborg var man meget afvisende. Mod Odense kom der stærke udfald, men der var stort set ingen mødt op til at svare på disser Resultatet af mødet blev et udvalg bestående af fremtrædende borgere fra Odense bestående af baron Bill Brahe fra Egeskov, etatsråd Koch, højesteretssagfører Octavius Hansen og apoteker Lotze. Disse henvendte sig til statsbanernes banetjeneste på Fyn, og ingeniør Dyhr og en kollega foretog i løbet af ti dage en udstikning af linjeføringen i juli måned 1873. Denne blev senere kaldt linje A. Af forskellige årsager afbrød Odense-udvalget samarbejdet med English og Hansen, og tilskyndet af ingeniør Dyhr besluttede man sig til at bygge banen selv. Efter henvendelse fra sognerådsformand Klaus Berntsen i Højby, blev linjeføringen ændret, så den fik den forløb vi kender. Dette betød at banen kom igennem Højby, hvor stationen ligger midt i byen som den eneste landsby på strækningen. Dyhrs overslag på 2,6 mill. Kr. ved arbejdets begyndelse holdt stik, og arbejdet blev udført på et år og ni måneder. Banen blev indviet 12. juli 1876.

''Banen i tal.'' Længde: 46,8 km. Pris: 2,6 mill. Kr. 2 købstadsstationer: Odense og Svendborg. 2 landstationer: Ringe og Kværndrup 5 mindre landstationer: Højby, Årslev, Pederstrup, Rudme og Stenstrup 3 holdepladser: Fruens Bøge, Hjallese og Sørup 23 vogterhuse 1 viadukt 3 åbne broer 5 hvælvede broer 51 stenkister over bække og vandløb ''Passager.'' 2 gader i Svendborg 10 hoved- og mindre landeveje 29 biveje 95 privatveje 36 overgange