Hammelev Kirke


Sionskirke. Sionskirken, Østerbrogade


Sionskirken, buefrise. Sionskirken, Østerbrogade, buefrise kopieret 1896 efter frisen på Hammelev kirke

Intro

Hammelev Kirke er bygget i kridtsten og stammer fra den tidlige middelalder. Den er en af Grenåegnens bedst bevarede kridtstenskirker. Stenene blev brudt ved klinterne langs Djurslands nordkyst. Det var let at lave fine dekorationer i den bløde kridtsten i modsætning til den typiske hårde granit...

Hammelev Kirke er bygget i kridtsten og stammer fra den tidlige middelalder. Den er en af Grenåegnens bedst bevarede kridtstenskirker. Stenene blev brudt ved klinterne langs Djurslands nordkyst. Det var let at lave fine dekorationer i den bløde kridtsten i modsætning til den typiske hårde granit. De rige dekorationer på især skibet er blevet opfattet som engelsk-normanniske træk. På en af korets halvsøjler er et skib ridset ind. Det stammer sandsynligvis fra 1500- eller 1600-tallet. Den bløde kridtsten har desværre også lokket skiftende tiders graffitikunstnere. ''Præsten fik kirke i gave'' I slutningen af 1800-tallet begyndte man for alvor at undersøge gamle danske kirker. Kridtstenskirkerne på Djursland var nogle af de første, man undersøgte. En af kirkernes største beundrere var arkitekten Otto Valdemar Koch (1852-1902). Han var blandt andet med til at udgive en bog om kirkerne. I 1896 blev Sions Kirke på Østerbrogade i København indviet. Kirken var tegnet af netop arkitekt Koch. På kirkens vestgavl er en kopi af buefrisen fra Hammlev Kirke. I 1890´erne var København var en by i stærk vækst. Sions Kirke var den anden kirke på den nye bydel Østerbro. Kirken er i øvrigt opført for penge, som menigheden forærede til præsten Peter Krags sølvbryllup i 1894. Kirken er sandsynligvis den første opført i nyere tid udelukkende med lokale midler.