Hjallerup marked


Hjallerup Marked. Besøg det store tivoli i forbindelse med Hjallerup Marked.

Intro

Hjallerup Marked nævnes første gang som Hundslund Marked i 1602. Da blev markedet afholdt ved det middelalderlige Hundslund Kloster. Klosteret var efter reformationen blevet til herregården Dronninglund, og i 1744 fik ejeren krobevilling i Hjallerup og flyttede markedet med dertil...

Hjallerup Marked nævnes første gang som Hundslund Marked i 1602. Da blev markedet afholdt ved det middelalderlige Hundslund Kloster. Klosteret var efter reformationen blevet til herregården Dronninglund, og i 1744 fik ejeren krobevilling i Hjallerup og flyttede markedet med dertil. Siden har det trukket store folkemængder til den lille by. I 1769 var der 149 boder på markedet med kræmmere fra Aalborg, Nørresundby, Hobro, Randers, Haderslev og Hjørring. Mellem 1930-50 blev der årligt handlet 20.000 heste. Det var inden landbrugets mekanisering. Siden 1966 har Hjallerup Marked været drevet af byens borgere, og overskuddet bliver brugt til almennyttige formål. ''Hjemsted for gøglere og vagabonder'' Hjallerup Marked er kendt for sine originaler. De skæve eksistenser har besøgt markedet som skærslippere, gøglere, musikanter eller tiggere. De er ofte kommet langvejs fra, men i 1800-tallet boede en del af dem i jordhuler og hytter i det tyndtbefolkede lokalområde. Her var god plads til samfundets udstødte - 'norden for lands lov og ret'. Slægter som Mundeling, Hertzberg og Benneweis, der alle blev cirkusfolk, boede for eksempel ved Sømosen dybt i Dronninglund Storskov eller ved Dorf i skovens nordlige ende. I dag sættes fortæl-lingerne om markedets originaler romantisk i scene, når landevejsridderne afholder dåb, dvs. navngivning af nye vagabonder. Ved en ceremoni bliver de overpøset af øl, og derefter må de ikke vaske sig i tre dage.