Jørgen Chr. Caspersen


Gravmindet over familien Caspersen er specielt pga. dets udformning.

Intro

Gravmindet over Jørgen Chr. Caspersen og familie blev i 2019 godkendt til registrering som bevaringsværdig.

''Gravstenen ''over Jørgen Chr. Caspersen og familie er en sammensat type. Midten udgøres af en forjyngende, spids stele. Denne flankeres af to rektangulære steler, der er forjyngende ind mod den midterste stele således, at de passer sammen med denne. Soklen udgøres ligeledes af tre dele - alle retkantede. ''Inskriptionen ''er indhugget i antikva med brede seriffer (opret skrifttype med "fødder"). Den er udelukkende udført i versaler. Den midterste stele er ''dekoreret ''med et indhugget latinsk kors over inskriptionen. ''Gravstedet ''er omkranset af hække. Den ene side hæk er afbrudt i midten af to retkantede granitstandere med tilhørende sokkel. Herimellem er en bronzelåge monteret. Lågen er enkel i sin udformning. Under håndlisten ses en frise, der består af en blomst i hver ende og initialerne CC midt for. Derudover består den af lodrette stænger. ''Gravstenen blev i 2019 godkendt til registrering som bevaringsværdig ''pga. stenens udformning.'' ''Stenen afspejler en kunsthistorisk strømning indenfor gravstene og et eksempel kan dermed, ifgl. lovgivningen, bevares.