Jakobskampen




Intro

Johannes C. Bjerg, opstillingsår 1928, bronze. Skulpturen viser det øjeblikket hvor Jakob er ved at segne under kampen med englen, der står oprejst og foroverbøjet med armen bag den segnede Jakob. Inskription: ”Og englen rørte hans hofte”.

''Publiceret''

Jakobskampen er en lille skulptur, der er opstillet ved indgangen til Ødis kirke. Skulpturen er udført i en naturalistisk-idealiseret stil.

Johannes Clausen Bjerg.(1886-1955) var i billedskærerlære i Kolding, og udførte i 1907 sit svendestykke. Året efter kom han til København og arbejdede som billedskærer samtidig med, at han studerede kunst på egen hånd. I 1911 rejste han til Paris og kom i berøring med kredsen omkring Picasso. Ved verdenskrigens udbrud vendte han hjem til København, og fik snart sit gennembrud med Abessinieren. Han udførte en række officielle monumenter, hvoraf hovedværkerne står i flere eksemplarer rundt om i landet. Skønt han ikke selv var akademiuddannet var han i perioden 1943-46 direktør for Det kgl. Danske kunstakademi og blev i 1945 professor sammesteds.

Skulpturen tilhører Kolding Kommune.