Kapel i Karise


Karise, Moltkes Kapel-1. Karise, Moltkes Kapel-


Karise, Moltkes Kapel-2. Karise, Moltkes Kapel-2


Karise, Moltkes Kapel-3. Karise, Moltkes Kapel-3


Karise, Moltkes Kapel, Indre-1. Karise, Moltkes Kapel, Indre-1


Karise, Moltkes Kapel, Indre-2. Karise, Moltkes Kapel, Indre-2


Karise, Moltkes Kapel, Indre-3. Karise, Moltkes Kapel, Indre-3


Karise, Moltkes Kapel, Indre-4. Karise, Moltkes Kapel, Indre-4

Intro

Gravkapellet i Karise Kirke på Stevns er indrettet i 1760’erne af den danske arkitekt C.F. Harsdorff (1735-99)...

Gravkapellet i Karise Kirke på Stevns er indrettet i 1760’erne af den danske arkitekt C.F. Harsdorff (1735-99). Kapellet er et tidligt eksempel på nyklassicisme og virker med sine høje, slanke søjler og lyse vægge, stuk og marmorsarkofager nærmest overjordisk i kontrast til det mørke, middelalderlige kirkerum. Oprindelig var det planen, at hele kirken skulle have været nedrevet og erstattet af en kuppelkronet rotunde, men denne plan blev aldrig gennemført. Arkitekten nøjedes med at opføre kapellet i gule mursten som et anneks til kirken. I den sarkofag, der er opstillet modsat døråbningen, hviler overhofmarskal Adam Gottlob Moltke (1710-92). ''Den magtfulde fyrstetjener'' Adam Gottlob Moltke var overhofmarskal under kong Frederik den Femtes regering og kongens nære rådgiver. Moltke var født i 1710 nær Tessin i Mecklenburg, men blev opfostret hos sin farbror, der var amtmand på Møn. Som 12-årig blev han page hos kong Christian den Sjette og i 1730 kammerpage hos kronprinsen, den senere kong Frederik den Femte. I 1743 blev Moltke udnævnt til hofmarskal og tre år senere til overhofmarskal. I forbindelse med udnævnelsen fik han Bregentved og flere andre godser af kongen, og i 1750 havde han jord nok til at oprette grevskabet Bregentved, hvilket også omfattede hovedgårdene Juellinge og Turebyholm. Perioden med Moltke som rigets egentlige hersker blev en økonomisk opgangstid, hvis mest åbenbare resultat blev Frederiksstaden i København med de fire Amalienborgpalæer.