Kollerup


Hovedbygningen på Kollerup er ombygget over flere omgange – senest i perioden 1942-1962, hvor Harald Mark tilføjede det karakteristiske tårn med kamtakker og to hjørnetårne mod havesiden.

Intro

På en mindre forhøjning i Lilleå-dalen i den sydlige udkant af Hadsten ligger herregården Kollerup, hvis røde hovedbygning er blevet ombygget og renoveret over flere omgange. Gennem tiden har herregården været tilknyttet adelsslægter som Tornekrans, Friis og Reventlow.

''Historien om Kollerup'' Første gang Kollerup nævnes i kilderne skrives den til Anders Pedersen i 1313, hvor den gik under navnet Koltorp. Fra slutningen af 1400-tallet var gården i adelsslægten Tornekrans’ eje og i Galten kirke findes en fornem gravsten fra midten af 1500-tallet, som afbilleder Erik Nielsen Tornekrans og hans to hustruer. I 1574 kom Kollerup gennem ægteskab til den indflydelsesrige Manderup Parsberg, som blandt andet er kendt for at skamfere Tycho Brahes næse under en ungdomsduel. Kollerups historie i perioden fra midten af 1400-tallet til 1655 er speciel, idet gården i store træk blev nedarvet på kvindesiden. I 1754 blev Kollerup købt af grev Christian Friis, som gennem sit testamente bandt Kollerup til grevskabet Frijsenborg. Grevskabet kom imidlertid i økonomiske vanskeligheder og i 1802 blev Kollerup solgt på auktion. Køberen var købmanden Hans Christian Hansen, som straks frasolgte over halvdelen af fæstegårdene. Året efter skødede han selve Kollerup til herregårdens forpagter, som i 1804 fik tilladelse til at udparcellere hovedgårdens jord. I 1931 overtog Landhypothekforeningen Kollerup og de videresolgte herregården til C.G. Mark, hvis familie stadig ejer gården i dag under navnet Selchau-Mark. ''Markante ejere'' 1313: Anders Pedersen 1536-1558: Erik Nielsen Tornekrans 1763-1787: Christiane Sophie Wedel Friis 1836-1848: Christian Hollesen 1942-1953: Harald Mark Læs mere om Kollerup på [http://danskeherregaarde.dk/26504.aspx danskeherregaarde.dk]

''Hovedbygning'' Omkring 1536-1540 har Erik Nielsen Tornekrans formentligt opført en trefløjet hovedbygning i to etager af bindingsværk. Det er sandsynligvis denne trefløjede bindingsværksbygning som Christiane Sophie Wedel-Friis i 1786 lod ombygge til én etage med grundmuret hovedfløj. I 1838 nedrev Christian Hollesen de to sidefløje som stadig stod i bindingsværk og opbyggede dem i grundmur med glatte gavle bortset fra en afsats ved top og bund. Sit nuværende og karakteristiske udtryk fik Kollerup i perioden 1942-1962 under ejerskab af Harald Mark og dennes søn. To hjørnetårne blev tilføjet hovedbygningens haveside og på gårdsiden blev der opført et ottekantet trappetårn, kronet med kamtakker. ''Omgivelser'' Aksefast med den trefløjede hovedbygning ligger Kollerups trelængede avlsgård. Til hovedbygningen ligger også en mindre have der mod nordøst går over i plantage og skov. På den vestlige side af Kollerup løber Lilleåen og jernbanen parallelt med herregårdens akse og det er muligt at betragte Kollerup når man passerer med tog eller sejler forbi på åen. ''Bygninger og gods'' 1536-1540: Trefløjet bindingsværksbygning i to etager 1786: Sænket til én etage og hovedfløj opført i grundmur 1802-1804: Gods solgt fra og hovedgård udparcelleret 1838: Sidefløje opført i grundmur 1942-1962: Hjørnetårne og trappetårn opført

''Fakta'' Adresse: Kollerupvej 2, 8370 Hadsten Kommune: Favrskov Tidligere: Randers Amt, Galten Herred, Hadbjerg Sogn Ejer: Pia M. Selchau-Mark (2017) Funktion: Agerbrug og skovdrift (2017) Størrelse: Ager 170 ha, eng 30 ha, vedvarende græs 30 ha, skov 42 ha, have/park 4 ha (2017) Offentlig adgang: Ingen oplysninger Fredning: Bygningerne ikke fredet (2017)

''English'' On a small mound in Lilleå valley on the southern outskirts of Hadsten we find the manor Kollerup. The characteristic red main building has been rebuilt and renovated several times. Through history the manor has been associated with noble families such as Tornekrans, Friis and Reventlow.

''Publiceret''