Krogsdal

Intro

Herregården Krogsdal ligger i udkanten af Holstebro med adgang til store vestjyske marker. I middelalderen tilhørte gården Tvis Kloster og i begyndelsen af 1700-tallet blev Krogsdal indlemmet i Christen Lindes omfattende godssamling af midtjyske herregårde.

''Historien om Krogsdal'' I middelalderen hørte Krogsdal under Tvis Kloster, og har formentlig været en større fæstegård. Efter Reformationen(1536) overgik klosterets ejendom til kronen, som i 1547 solgte klosterets jord til biskop Oluf Munk. Gennem første halvdel af 1600-tallet var Krogsdal ejet af slægten Ulfeldt, hvor særligt Mogens Ulfeldt og sønnen Corfitz gjorde sig bemærkede som højtrangerede i den danske flåde. Krogsdal opnåede status af hovedgård under Claus Dyre, som ejede herregården fra 1672-1693. Det krævede store besiddelser og fæstegårde svarende til 200 tønder hartkorn at opnå hovedgårdsstatus og dermed skattefrihed. I 1704 blev Krogsdal solgt til den vestjyske godssamler Christen Linde, der var af borgerligt ophav, men samme år, som salget foregik, blev adlet af kongen. Efter Linde gik Krogsdal til svigersønnen Janus Friedenreich, hvis efterkommere ejede herregården frem til 1785. I 1799 blev Krogsdal solgt til en sammenslutning af tre borgerlige mænd, som frasolgte alle godsets fæstegårde og i 1802 fik tilladelse til at udparcellere selve hovedgårdsjorden. Herefter er den betragteligt reducerede herregårds historie præget af hyppigt skiftende ejere. Krogsdal ejes i dag af Jørgen L. Tørnæs og Minister for udviklingssamarbejde Ulla Tørnæs (2017). Gården drives som en moderne svinefarm i driftsfællesskab med flere andre gårde under navnet St. Skindbjerg Grise ApS. ''Markante ejere'' -1536: Tvis kloster Ca. 1610-1644: Slægten Ulfeldt 1672-1693: Claus Dyre 1704-1706: Christen Linde 1997- : Ulla og Jørgen L. Tørnæs Læs mere om Krogsdal på [http://danskeherregaarde.dk/26486.aspx danskeherregaarde.dk]

''Hovedbygning'' Krogsdals nuværende hovedbygning er opført af Kristian Østergaard i 1949. Hovedbygningen består af én enkelt fløj som er bygget i én etage af røde mursten med sadeltag af rødt tegl og på gårdsiden er bygningen forsynet med en gavlkvist med to vinduesfag. Under efterfølgende renovering er der tilføjet to halvcirkelformede glaspartier ved hver af bygningens to gavle. Den nuværende hovedbygning er opført på fundamentet af en bygning fra første halvdel af 1800-tallet, som blev opført af Troels Smith. ''Omgivelser'' Hovedbygningen på Krogsdal flankeres af to mindre længer, som begge er af nyere dato. Haven omkring herregården er ikke overvældende, men mod nordøst går den på naturlig vis over i et større område af tæt løvskov og plantage. Syd for herregården er landskabet præget af åbne og vidstrakte marker. ''Bygninger og gods'' 1799: Fæstegårdene solgt fra 1802: Hovedgårdsjord udparcelleret 1949: Nuværende hovedbygning opført

''Fakta'' Adresse: Skjernvej 133, 7500 Holstebro Kommune: Holstebro Tidligere: Ringkøbing amt, Ulfborg herred, Nørre Felding sogn Ejer: Jørgen L. Tørnæs (2017) Funktion: Agerbrug og skovdrift (2017) Størrelse: Ager 70 ha, eng 14 ha, skov 50 ha (2017) Offentlig adgang: Ingen offentlig adgang Fredning: Hovedbygningen er ikke fredet (2017)

''English'' The manor Krogsdal is located barely 500 meters south of Holstebro with access to the large fields of western Jutland. During the Middle Ages the farm belonged to Tvis monastery, but later passed to the Crown and then to the influential noble family Ulfeldt. In the early 18th century Krogsdal was incorporated into the merchant Christen Linde's extensive collection of manors throughout central and western Jutland. Around 1800 Krogsdal had the underlying peasant farms sold off and the manorial lands parceled out. It has since then functioned as an ordinary - above average – peasant farm. The main building was built in 1949.

''Publiceret''