Langagergaard Aller Møllevej 39

Intro

Langagergård Har hørt ind under godset Goschenhof som kan føres tilbage til 1696.

Langagergård, også kaldet Storkereden Axel Viggo og Ingrid Halken kommer i 1929 fra Grundfør ved Århus og køber Langagergård af Nis Refshauge, hvis familie har haft ejendommen siden 1868. Den har hørt ind under Godset ”Goschenhof” og kan føres tilbage til 1696. Ved overtagelsen i 1929 er besætningen på 8 heste, 20 køer, 17 ungkvæg 50 svin samt 2 får. I et gammelt skøde står der, at tærskeværk, presser og lokomobil ejes i fællesskab med Erik Petersen i Favstrup. Axel Thygesen Halken overtager i 1964 Langagergård efter sin far. A. T. Halken var politiker for venstre. Han var i sognerådet for Tyrstrup Kommune. Efter Niels Kappels død blev han sogne rådsformand i perioden 1966 til 1970. A. T. Halken var efter kommunesammenlægningen med i det nye byråd fra 1970 til 1974 i Christiansfeld Kommune. Han var formand for Christiansfeld Kommunes fritidskommission og i en del år formand for ligningskommissionen. I fritiden var han dommer indenfor Dansk Rideforbund. I 1992 køber A. T. Halkens nevø, Henrik Halken Langagergård, og Axel og moderen Ingrid Halken flytter ind i Det gule Palæ, som han altid kaldte huset i Nørregade 5 i Christiansfeld. A. T. Halken medvirker i Felderrevyen. Han bliver æresmedlem i Pensionistforeningen, spiller krolf og i en del år kommer han hver fredag på Christiansfeld Lokalhistoriske Arkiv, hvor han klipper Christiansfeldsiden ud af Jydske Vestkyst. Udklippene sættes på sirlig vis i ringbind. Det meste af jorden fra Langagergård er i dag solgt fra Henrik Halken bor på ejendommen og er direktør på Aller Aqua.

Et gammelt maleri, som i dag hænger på Henrik Halkens kontor, har en historie, der kan føres tilbage til Zar Peter den Store og Andreas Birch 1716-1763. Andreas Birch var født i Rønne 1716, som søn af Byskriver og Birkedommer for Vester Herred på Bornholm Carl Andreas Birch og Marie Gummeløs - altså er det Henrik Halkens fem gange tipoldefader. I slægtsbogen over familien Thygesen fra 1938 har Frederik Snedorff Birch skildret det i 13 vers, som i korte træk skal gengives her. I Purpur solen synker bag Skyens gyldne slør, De Småbørn glad sig tumle ved Husets åbne Dør; Mens Faer og Moer er borte, de ud i Maken foer, I Stuen rolig slumrer det lillebitte Nor. Men snart den Lille vågner med al den Larm og Støj, Et dæmpet Klagetone fra spæde Læber fløj; Da bliver Manden bister, han rynker sine Bryn, Og vild af Øjets Hule fremknitre Vredens Lyn. Han bander og han skjælder, han tramper med sin Fod, Med Barnet ved hans Trudsler sig ej forfærde lod; Til Vuggen hen da harmfuld han foer med snare Fjed, Og kasted Puder, Dyner på Guttens Hoved ned. Og vil Du Læser! vide hvem var hiin den vilde Gjæst, Jeg vil det ej fordølge, jeg veed det allerbedst; Du på mit Ord må tro mig, hiin Gjæst var Peter Zar, Og barnet hist i Vuggen det var - min Bedstefar. Da Zar Peter den 27. oktober 1716 forlod København, hvor han havde besøgt Kong Frederik IV første gang, tog han ind på Bornholm, hvor forfatterens bedstefar Andreas Birch lå i vuggen i Rønne og ved den lejlighed var det, at den skildrede begivenhed fandt sted. Det bemærkes, at Zaren ikke blot trak puderne ud af vuggen, men tillige tog dynerne af i de i værelset stående senge og kastede på barnet. Men moderen Marie Gummeløs kom ind og fik reddet barnet. Den 10. september 1859 Fr. Sneedorff Birch.

Fortalt af Jørgen og Lotte Halken.