Mindesten for Nicolai Nielsen Dahl




Intro

Mindestenen er sat i 1890 over Nicolai Nielsen Dahl, der var født i Nr. Bjert. Han blev såret ved slaget ved Isted den 25. juli 1850 og døde af sine sår på Fredericia Lazaret den 3. september 1850. Datering: 1890

Necolai Nielsen Dahl, F. i N. Bjert 12. Juli 1825, Saaret ved Isted 25 Juli 1850, D. 3. Sep. S.A. Tro sin Konge sit Land. Danske Mænd og Kvinder satte dette Minde 1890.

Danmarkshistoriens største slag fandt sted under Treårskrigen (1848-50) på Isted Hede. Den 25. juli 1850 fandt den fatale kamp mellem den danske hær og en tyskorienteret slesvig-holstensk oprørshær sted. Danske hær vandt en smal sejr, men danskerne havde enorme tab: 845 faldne og yderligere 2.770 sårede eller tilfangetagne.