Ny Carlsberg Glyptotek


Mausoleet . Glyptotekets bagfacade af Hack Kampmann centreret om mausoleet


Semper Ardens. Mausoleets indgang med inskriptionen "Semper Ardens" (altid brændende)


Relief med Ottilia og Carl Jacobsen . Mæcenerne Ottilia og Carl Jacobsen er ved siden af indgangen gengivet iført antik klædedragt


Arkitekturtegning. Hack Kampmanns skitse til bagfacadens mausoleum


Festsal. Glyptotekets festsal med tempelfacade og mæcenernes navnetræk i guld. Arkitekt Hack Kampmann.

Intro

Ny Carlsberg Glyptotek ligger midt i København. Glyptotek betyder skulptursamling. Det blev stiftet af brygger Carl Jacobsen og har navn efter hans bryggeri Ny Carlsberg. Museet indeholder bryggerens kunstsamling, som han sammen med hustruen Ottilia skænkede til offentligheden...

Ny Carlsberg Glyptotek ligger midt i København. Glyptotek betyder skulptursamling. Det blev stiftet af brygger Carl Jacobsen og har navn efter hans bryggeri Ny Carlsberg. Museet indeholder bryggerens kunstsamling, som han sammen med hustruen Ottilia skænkede til offentligheden. Jacobsen ønskede sig et museum, der både kunne danne og oplyse borgerne. På Glyptoteket forenes kunst og arkitektur i en opbyggelig fortælling om nationen. Glyptoteket er et af de mest overdådige danske bygningsværker. Bygningen er tegnet og ombygget af Vilhelm Dahlerup i 1897 og 1906, af Hack Kampmann i 1906, af Henning Larsen i 1996 og senest af Dissing+Weitling i 2006. ''Da bryggeren selv kom på museum'' I 1906 udvidede arkitekten Hack Kampmann Ny Carlsberg Glyptotek med bl.a. et mausoleum til Carl og Ottilia Jacobsen. Mausoleet ligger som afslutning på Glyptotekets lange akse for enden af festsalen. Set udefra er det arkitektoniske forbillede intet mindre end Mausoleet i Halikarnassos, der er et af verdens syv vidundere. Facaden er udformet med stor monumentalitet og afsluttes øverst af en stor trinpyramide. På toppen står en bronzeskulptur af gudinden Athena og sejrsgudinden Nike. Over indgangen til mausoleet står inskriptionen Semper Ardens - altid brændende. Til venstre for indgangen ses et relief af Ottilia og Carl Jacobsen iført antikke klædedragter. Museets to mæcener bliver dermed udødeliggjort og får deres egen plads i museet side om side med kunsten. Mausoleet blev dog aldrig taget i brug. ''Lysets demokrati'' Malmö Stadsbibliotek er berømt verden over for sin 1997-bygning ”Lysets kalender”. Den nye bygning er tegnet af den danske arkitekt Henning Larsen som en udvidelse af det gamle stadsbibliotek. Den nye biblioteksbygning tager udgangspunkt i det eksisterende biblioteks kvadratiske form. Men her hører lighederne op. I Larsens bygning består vægfladen mod den omkringliggende park af vinduespartier. De store vinduespartier åbner bygningen op mod omgivelserne og opløser grænsen mellem ude og inde. Nøglen er lyset: Om dagen bliver samspillet mellem bibliotek og have skabt af dagslyset, mens det oplyste biblioteksrum skaber dialogen om aftenen. Der er en samhørighed mellem bygning og omgivelser, som indbyder alle til at blive en del af biblioteks liv. På den måde danner Henning Larsens bygning et billede på den rolle, som biblioteker – sammen med museer, teatre og kulturhuse – har i det skandinaviske velfærdssamfund. Det er her, at kulturarv forenes med det liv, der leves lige nu. Samfundet har en demokratisk forpligtigelse til at byde alle borgere ind i disse kulturbygninger, og som borger har man ret til at få viden, oplysning og læring. Dette skandinaviske fællesgods har fundet en konkret arkitektonisk form i Malmö Stadsbibliotek. ''Lysets demokrati'' Malmö Stadsbibliotek er berømt verden over for sin 1997-bygning ”Lysets kalender”. Den nye bygning er tegnet af den danske arkitekt Henning Larsen som en udvidelse af det gamle stadsbibliotek. Den nye biblioteksbygning tager udgangspunkt i det eksisterende biblioteks kvadratiske form. Men her hører lighederne op. I Larsens bygning består vægfladen mod den omkringliggende park af vinduespartier. De store vinduespartier åbner bygningen op mod omgivelserne og opløser grænsen mellem ude og inde. Nøglen er lyset: Om dagen bliver samspillet mellem bibliotek og have skabt af dagslyset, mens det oplyste biblioteksrum skaber dialogen om aftenen. Der er en samhørighed mellem bygning og omgivelser, som indbyder alle til at blive en del af biblioteks liv. På den måde danner Henning Larsens bygning et billede på den rolle, som biblioteker – sammen med museer, teatre og kulturhuse – har i det skandinaviske velfærdssamfund. Det er her, at kulturarv forenes med det liv, der leves lige nu. Samfundet har en demokratisk forpligtigelse til at byde alle borgere ind i disse kulturbygninger, og som borger har man ret til at få viden, oplysning og læring. Dette skandinaviske fællesgods har fundet en konkret arkitektonisk form i Malmö Stadsbibliotek.