Odense Kommandocentral





Signalrummet.


Fjenden fra øst.


Civilforsvaret.


Maskinrummet.

Intro

I et hjørne af en parkeringsplads midt inde i et parcelhuskvarter i Odense findes en af byens bedst bevarede hemmeligheder...

I et hjørne af en parkeringsplads midt inde i et parcelhuskvarter i Odense findes en af byens bedst bevarede hemmeligheder. Skjult bag hegn og buske, under den gamle Kragsbjerggård fra 1835 ligger en 450 kvadratmeter stor kommandocentral med beskyttelse mod kemiske kampstoffer og radioaktivt støv. Kommandocentralen blev indviet i 1954, og fungerede indtil 2007. I midten 1980’erne udvidede man i al hemmelighed kommandocentralen ved at grave kælderen ud under den ene fløj på Kragsbjerggård. Fra den gamle del af bunkeren fører en lang tunnel over til den nye afdeling. Fra dette underjordiske kompleks skulle Odenses civilforsvar styres, hvis Den Kolde Krig blev varm. ''En uberørt tidslomme'' Anlægget står den dag i dag med gastætte panserdøre som en uberørt tidslomme med originale blanketter, katastrofeplaner, telefoner, belyst bykort, radio og varslingsanlæg, der vidner om Den Kolde Krigs barske virkelighed. Alle installationer virker endnu. Kommandocentralen centrale rum er et auditorielignende kommandorum, hvor borgmester, udvalgsformænd og forsyningschefer med civilforsvarslederen i spidsen kunne holde øje med krigsudviklingen og beslutte, hvordan man skulle beskytte byen og befolkningen. Derudover er der en kommunikationscentral, et spisekøkken med plads til 30 personer og et intakt maskinrum med køreklar nødstrømsgenerator fra 1954. I den nye del af bunkeren blev aldrig færdigindrettet før Berlinmuren faldt, og man nåede kun at klargøre et soverum med køjesenge til 24 personer og et modspilsrum til øvelser med kommandosektionen. I 2013 åbnede kommandocentralen som museum.