Peer Borup


Frihedskæmper Peer Borup´s begravelse


Portræt af Peer Borup.


Familiegravstedet på Østre Kirkegård.

Intro

Gravminde over Peer Borup, illegal redaktør og sabotør i Horsens, der faldt i Danmarks Frihedskamp 1940-1945. Han havde virkefelt indenfor jernbanesabotage, industrisabotage og flygtningearbejde.

''Gravminde over: Peer Borup (1921-1944), Peter Andersen Borup (1850-1920), Enke efter Peter Andersen Borup (1849-1941), Paul Arne Borup (1913-1954), J. K. V. Borup (1875-1954) og Enke efter J. K. V. Borup (1883-1964). '' ''Peer Borup'' blev født i Horsens i 1921. Han blev student fra Horsens Statsskole i 1941, fortsatte herefter med at studere til farmaceut og blev farmaceutelev på Søndergades apotek. ''I efteråret 1942 blev han medlem af ’Frit Danmark’'' i Horsens, senere blev han medarbejder ved det illegale lokalblad ’Den Tredje Front’ og fra 1943 deltog han også i sabotage. I august 1943 forsøgte han og nogle andre at ødelægge en transformatorstation, som Horsens Belysningsvæsen havde stående i Jydsk Iltfabriks bygning i Levysgade. Man ønskede at afbryde elektriciteten i flere af områdets virksomheder, hvoraf en del arbejdede for tyskerne. Desværre var skaderne af mindre karakter og kunne dermed udbedres inden for relativt kort tid. Selve bygningen havde det til gengæld ikke så godt efter sabotageforsøget. ''I 1944 gennemførte Gestapo en større razzia i Horsens.'' Her blev blandt andet Borups Frit Danmark-gruppe sprængt og han var nødsaget til at flytte til København. I København blev han tilknyttet ’Kielergruppen’ i Holger Danske. Ikke længe efter at Borup var blevet tilknyttet gruppen, blev den bedt om at assistere ved en sabotagehandling imod Åbenrå Motorfabrik og maskinfabrikken Hamag i Åbenrå. I weekenden den 5-6. februar 1944 blev sabotageaktionerne mod de to fabrikker ført ud i livet. Aktionen mod Hamag var succesfuld, men aktionen mod maskinfabrikken mislykkedes. Efter den mislykkede aktion tog mange af de tilkaldte sabotører hen til bilhandleren Peter Koch, som de også havde søgt hen til da de ankom. Men natten mellem lørdag og søndag blev Kochs hus omringet af det tyske politi, og det endte med en skudveksling. Næsten alle slap væk, men Borup var blevet tilbage for at dække tilbagetoget og blev i den forbindelse slemt såret. Han blev ført til Åbenrå Sygehus, men døde i løbet af søndagen. Flere af de andre sabotører blev senere arresteret. ''Peer Borup blev begravet på Østre Kirkegård den 10. februar 1944.'' Mange deltog i begravelsen selvom Gestapo forsøgte at splitte følget.

''Gravstenen ''over Peer Borup er en råt tilvirket, rektangulær liggesten i rødlig granit. ''Inskriptionen'' er i grotesker (skrifttype uden "fødder") og udelukkende i versaler. Den er indhugget og optrukket med sort. Til højre for liggestenen er en mindre sten placeret, der ligner en trædesten. På denne er der monteret et ''bronzemærke'' med teksten: Faldet i Danmarks Frihedskamp 1940-1945. Der ses også et andet gravminde på stedet. Denne er ligeledes en råt tilvirket, rektangulær liggesten.

''Tekst''[http://modstand.natmus.dk/Person.aspx?7587 Frihedsmuseets Modstandsdatabase: Peer Borup.] Rimestad, Christian: '''Horsens går til modstand Modstandskampen i ''''''Horsens 1940-1945. '''Bind 1: april 1940 – foråret 1944. Horsens 1998. Rimestad, Christian: '''Horsens går til modstand – Modstandskampen i Horsens 1940-1945'''. Bind 2: foråret 1944 – december 1944. Horsens 1999. Rimestad, Christian: '''Horsens går til modstand - modstandskampen i Horsens 1940-1945. '''Bind 3: januar 1945 – september 1945. Horsens 2000. ''Billeder'' Byarkivet Horsens En modstandsgruppes historie bd I s 4/Stig Sumborg