Quistrup


Det er ikke umiddelbart synligt, at Quistrups hvide hovedbygning har elementer som stammer tilbage fra 1600-tallet. Herregården blev ombygget til sin nuværende form i sidste halvdel af 1800-tallet.

Intro

Herregården Quistrup ligger nær Limfjordens vande, ud til Venø Bugt, i området syd for Struer. Quistrup byder på en lang og interessant historie, som spænder lige fra middelalderligt kloster til to spektakulære arvetvister og den spæde begyndelse for virksomheden Bang og Olufsen.

''Historien om Quistrup'' Quistrups historie strækker sig langt tilbage til højmiddelalderen, hvor vi første gang hører om gården, da den i 1163 blev skænket til oprettelsen af Tvis kloster. Frem til Reformationen (1536) forblev Quistrup i klosterets eje, men overgik herefter til kronen. En kort periode var klosterets jorder udlagt som len, men allerede i 1547 blev Quiestrup solgt til Oluf Munk. Efter slægten Munk overgik Quistrup til Juul’erne, som ejede herregården frem til 1681. Herefter overgik den gamle adelsbolig til borgerligt eje, men det var ikke uden kamp, for baron Christian Juel til Rysensten søgte at påråbe sig arveretten. Sagen måtte for højesteretten to gange før Rasmus Overgaard fik medhold i sit nye ejerskab af Quistrup i 1689. I 1766 var herregården genstand for endnu en arvestrid, denne gang mellem mor og søn, men det hele endte med at Quistrup kom til ritmester Henrik Fischer. Han formindskede herregården, idet han i 1785 fik tilladelse til at frasælge fæstegårdene og i 1792 fik kongelig tilladelse til at udparcellere selve hovedgårdsjorden. For en kort stund i 1925-1927 blev Quistrups østlige fløj anvendt som produktionslokale for opstarten på virksomheden Bang og Olufsen. Herregårdens daværende ejer, Aksel Olufsen, var broder til den ene af firmaets grundlæggere og far til Peter Skak Olufsen, som senere overtog virksomheden. ''Markante ejere'' 1163-1536: Tvis kloster 1660-1671: Axel Juul 1774-1795: Henrik Fischer 1858-1885: Gustav Adolf Eyber 1935-1972: Aksel Olufsen Læs mere om Quistrup på [http://danskeherregaarde.dk/25480.aspx danskeherregaarde.dk]

''Hovedbygning'' Hovedbygningen på Quistrup fik sit nuværende udseende i sidste halvdel af 1800-tallet grundet Gustav Adolf Eyber, men kernen af huset kan føres tilbage til 1637, hvor Axel Juul opførte et toetagers hus i røde munkesten. Det eneste synlige element af denne bygning er en fornem sandstensportal på hovedfløjens nordside. Den nuværende hovedbygning består af tre hvidkalkede fløje, som alle har mørkt skiffertag og står i én etage over høje kældre. Hovedfløjen har en gennemgående gavlkvist og to mindre tagkviste på gårdsiden. De tre fløje er alle dekoreret med takket gesimsbånd. ''Omgivelser'' Omkring Quistrups hovedbygning ligger en have indrammet af træer og i den nordøstlige udkant af haven ligger fire damme i forlængelse af hinanden. Sydvest for hovedbygningen findes Quistrups avlsanlæg, hvor en del af bygningerne stammer fra 1935. Nord for Quistrup ligger Gimsing kirke, som gennem tiden har været tilknyttet herregården. I slutningen af 1500-tallet donerede Ludvig Munk både altertavle og lysestager til kirken. ''Bygninger og gods'' 1637: Hovedfløj i to etager opført 1774-1794: Sidefløje opført. Fæstegårde frasolgt og hovedgårdsjorden udparcelleret 1858-1884: Hovedbygning ombygget til nuværende udseende

''Fakta'' Adresse: Hjermvej 59, 7600 Struer Kommune: Struer Tidligere: Ringkøbing amt, Hjerm herred, Gimsing sogn Ejer: Janus Skak Olufsen (2017) Funktion: Planteavl, skovdrift, boligudlejning og vindmølledrift (2017) Størrelse: Ager 245 ha, eng 17 ha, skov 111 ha (2017) Offentlig adgang: Ingen oplysninger Fredning: Hovedbygningen er fredet (2017)

''English'' The manor Quistrup is situated near the waters of the Limfjord, in the area south of Struer. Quistrup offers a long and interesting history, ranging from medieval monastery to the production of world famous Bang & Olufsen products. The white main building has elements dating back to the 17th century but it got its current shape in the second half of the 19th century.

''Publiceret''