Roust Træ


Robert, Erik og Børge Pedersen


Lagerpladsen ved savværket


Opskæring af tømmer


Luftfoto over Roust - savværkets bygninger midt i billedet


Administrationsbygning bygget i 1993


Hal 4 (opført 1987), hal 5-7 (opført 1995) og hal 8 (opført 2005)

Intro

Roust Træs historie startede i 1925, hvor Herman Pedersen startede som selvstændig tømrer/snedker i Roust.

Stifter Herman Pedersen (født 1892 i Roust) rejste som ung udlært tømrer ud i verden som naver - omrejsende tømrersvend. Han kom til Norge og Svalbard, hvor han opholdt sig i omkring 7 år Men noget trak i Danmark. Inden afrejsen til Norge havde Herman nemlig forelsket sig i Mette Marie – pige i huset hos naboen. Efter hjemkomsten blev parret ret hurtigt gift, og Herman arbejdede som tømrersvend i lokalområdet. D. 21-5-1925 kom deres førstefødte til verden. Han fik navnet Børge Pedersen. Dette blev startskuddet til, at Herman startede som selvstændig tømrer/snedker. Roust Savværk var født – dog uden navn.

Børge tog også en tømreruddannelse hos tømrermester Anton Baun i Billum. Tiden hos Baun blev vigtig for hans senere karriere, da han blev byggeleder på opbygningen af flygningelejren i Oksbøl i 1946. Flygningelejren betød, at Oksbøl i et par år blev Danmarks 5. største by med over 35.000 indbyggere. I årene efter blev flygningene sendt hjem til Tyskland. Oksbøl blev igen ”normal” i slutningen af 1940-erne. I den periode tjente Børge Pedersen mange penge, som blev kapitalgrundlaget for den senere udvikling af firmaet I 1947 kom Børge hjem for at hjælpe i firmaet, da faderen blev syg. Her mødte han Ida, som var tjenestepige hos sognefogeden i Rousthøje. 6 måneder senere blev de gift. I 1948 blev de forældre til Erik, i 1952 til Robert og i 1959 lillesøsteren Rita

1951 blev atter en milepæl i Roust Savværks historie. En orkan væltede en stor del af Varde Sønderplantage, hvorfor en af leverandørerne, Cunø - direktør og ejer af Vestjysk Trælast i Varde, opfordrede Børge til at starte et savværk for at få udnyttet alt det gode træ til bygningstømmer. Børge var interesseret, men hans økonomi og de ugunstige lånemuligheder i slutningen af 1950-erne gjorde det vanskeligt at bygge et dyrt produktionsapparat op. Men en nabo – vognmand Andreas Friis, troede på ham og overtalte ham til at hoppe ud i det. Han troede så meget på projektet, at han gik med som kautionist. En brand i det gamle tømrerværksted og stuehus i 1953 satte yderligere gang i udviklingen. Der blev herefter bygget nyt værksted samt en udvidelse af savværket. Nu blev navnet Roust Savværk indført. Ida kom også ind i firmaet. Hun overtog bogholderiet og skulle forsøge at få økonomien til at hænge sammen. Det skulle vise sig, at det var et godt tidspunkt at starte en produktion af bygningstømmer, for byggeaktiviteten var stor, så de følgende år gik det rigtig fint. Firmaet agerede både som den oprindelige tømrer/snedker afdeling samt den nye del savværket.

Erik Pedersen gik i anernes fodspor og blev udlært som tømrer hos tømrermester Kristian Jacobsen i Karstoft nær Brande. I 1970 foreslog Børge, at Erik skulle starte en produktion af tagspær med et nyt system - kendt fra USA - hvor man samlede spærene med tandplader. En meget effektiv metode. Erik gik med på ideen – hvormed 3. generation indlemmedes i firmaet. Man byggede en helt ny fabrik til spærproduktion – hal 1, som stod færdig i efteråret 1970. Det blev en kæmpe succes, så antallet af medarbejdere blev hurtigt mere end fordoblet, og allerede i 1973 blev rammerne for små, så en helt ny fabrik – hal 2, blev opført. I 1972 blev Roust Savværk registreret som aktieselskab, og sønnerne Erik og Robert blev medaktionærer med hver en aktieandel på 10 %. I 1976 blev Margrethe og Erik forældre til Claus. Senere kom Ole (1976) og Anders (1983). Samme år nedlagde man tømrer/snedker-afdelingen, da den sidste tømrersvend blev pedel på kommunekontoret i Årre.

I 1976 blev Robert færdig som bygningsingeniør, og i foråret 1977 ønskede Børge ham ind i firmaet, da man havde travlt og manglede en ingeniør i spærafdelingen. I 1978 foreslog Robert, at man skulle begynde at producere huse i elementer lavet af træ, hvorfor man starterde elementproduktion i hal 1. Det blev starten på salg til eksport af både spær og elementer. Der blev skabt kontakt til nogle tyske samarbejdspartnere, så det tog hurtig fart med elementproduktionen, så udvidelse var nødvendig. Derfor opførtes hal 3 og hal 3A i 1985. I midten af 1980-erne øgedes kravene til træ, der anvendtes til konstruktioner, hvorfor det blev nødvendigt at bygge tørrestuer til savværkets produkter. Samtidig valgte man at starte et høvleri. Derfor opførtes hal 4 i 1987. ''''''''''

I 1992 blev Børge Pedersen folkepensionist, og 3. generation – Erik og Robert – købte resten af aktierne og overtog firmaet. Børge fortsatte dog som leder af savværket og konsulent, og Ida som rådgiver.

Efterhånden blev administrationen, salgs- og teknisk afdeling så store, at nye lokaler var tiltrængt. Derfor opførtes en ny administrationsbygning i 1993. I 1994 byggedes savværk nr. 2 – kaldet det nye savværk, med speciale i opsavning af kvalitets konstruktionstømmer importeret fra Sibirien til bl.a. eget forbrug i spær- og elementafdelingerne. Savværket blev dog lukket igen i 2002 på grund af store prisstigninger på sibirisk træ og mangel på dansk kvalitetstømmer efter endt oprydning efter stormen i 1999. Omfanget af elementproduktionen voksede også så meget, at man i 1994 besluttede at udvide igen, så i 1995 blev hal 5, hal 6 og hal 7 opført. I forbindelse med højere og højere krav til bygningers tæthed og varmetab blev succesen med præfabrikerede træelementer yderligere forstærket, så næste udvidelse – hal 8 – stod klar i 2005

Innovation og produktudvikling har altid været i højsædet hos Roust Spær. Produktudvikling i spærafdelingen er primært foregået på IT-området. Beregninger og optegning af spærene foregår nu udelukkende elektronisk. Tegninger bliver lagt direkte til savene i produktionen. Savene indstilles automatisk, så medarbejdernes primære opgave er at fodre maskinerne med træ. Selve samlingen af trædelene foregår stort set som i 1970-erne, hvilket viser, hvor genialt samlings-metoden er. Efterhånden er robotteknologien indført i elementproduktionen, og Roust Spær var måske de første, der indførte robotter i den type produktion, hvor stykantallet af ens emner var 1!!!

Primus motor i denne robotstyrede elementproduktion har været Ole Pedersen, der er uddannet som maskinmester. Efter endt uddannelse som ingeniør kom også Claus Pedersen ind i firmaet for i 2008 at overtage teknisk afdeling, så Robert kunne koncentrere sig mere om administration samt køb og salg. Claus så hurtigt nye muligheder med elementerne. Ved at samle elementerne til bokse allerede på fabrikken, kunne der spares meget tid på byggepladserne, samtidig med at kvaliteten af de færdige boliger højnedes betydeligt. Ulemperne var, at det krævede enorme lagerfaciliteter. Metoden blev afprøvet ved indgåelse af en kæmpeordre i 2011 som underleverandør på 237 lejligheder, der skulle opføres på Amager. I den forbindelse startede Anders Pedersen – den sidste fra 4. generation, som udlært tømrer og efterfølgende uddannet som byggeleder i firmaet. Byggeperioden skulle forløbe over 3 år og projektet skulle stå færdig i 2014. Det blev en kæmpesucces, lige indtil kunden, Pihl & Søn gik konkurs i 2013. Efterfølgende har Roust Træ (nyt navn efter konkursen) valgt at koncentrere produktionen på ”flade” elementer igen, da byggeriet i Danmark og Tyskland er kommet sig over finanskrisen. Dette giver en enorm efterspørgsel på firmaets produkter. Da ”flade” elementer kræver mindre plads, giver det også mulighed for en meget større volumen i de velegnede produktionslokaler. I 2011 trådte Erik Pedersen tilbage, men fortsatte i firmaet som konsulent, og i 2016 valgte Robert Pedersen at overgive ledelsen til 4. generation, men fortsatte som konsulent. Claus Pedersen overtog administrationen

Roust Træs hjemmeside: Historien om Roust Træ (redigeret)