Sct. Knuds Kilde


Familien Friis ved Sct. Knuds kilde


Sct. Knuds Kilde

Intro

PSct. Knuds Kilde er et 9,5 ha stort anlæg med park, skov, søer, våd eng, friluftsteater og legeplads beliggende i et kuperet terræn i Hjørrings vestlige del.

Parken blev anlagt i 1904 af Hjørring kommune, på det der dengang var byens fattigjord uden for selve byen. Anlæggelsen skete efter opfordring fra museumsmanden Lønborg Friis. På stedet lå en hellig kilde, oprindeligt indviet til Sct. Knud (Knud Hertug eller Knud den hellige). Kilden havde fra middelalderen stor betydning som valfartssted, ikke blot for beboerne i Hjørring, men for en stor del af Vendsyssel. I middelalderen havde der også været et kapel på stedet, men dette gik sandsynligvis til grunde efter Reformationen. Den hellige kilde blev besøgt indtil sidste halvdel af 1800-tallet, hvorefter søgningen begyndte at mindskes. I 1887 blev den tilkastet og herefter glemt. 1903 blev kilden oprenset igen, og traditionen med kildefest på stedet Sct. Hans aften blev genoplivet. Året efter blev området omkring kilden tilplantet med nåletræer, og en dam blev anlagt. Tre år senere fik parken yderligere to damme. 1909 blev Sct. Knuds Kilde til en historisk mindepark, idet der, igen på initiativ af Lønborg Friis, blev opstillet 22 granitmindesten over historiske begivenheder af betydning for Vendsyssel og over udvalgte vendelboer. Senere er yderligere tre sten blevet stillet op. Ud over mindestenene er der i parken opstillet et bronzerelief af Enrico Dalgas udført af Lemmich. I midten af 1930’erne påbegyndte man at udskifte nåletræerne med løvtræer, en proces der først var helt tilendebragt omkring 1970, hvor der også blev anlagt en stor legeplads i forbindelse med parkanlægget. I 1943 blev den ene af de tre søer opfyldt. Midt gennem dette område løber nu det rene kildevand, og stedet er i dag et vådområde med et spændende dyre- og planteliv. 1943 blev der også anlagt et meget stort friluftsteater i parken. De første mange år blev det brugt flittigt, men interessen blev med tiden mindre, og fra sommeren 1968 blev scenen helt opgivet. 1992, efter 24 år som ”spøgelses-teater”, blev teateret dog atter taget i brug, og er siden blevet anvendt med succes af ”Hjørring Sommerspil” hver sommer.
Vendsyssel Nu & Da, 2004, s. 72-96