Skaarupgaard


Skaarupgaard var fra 1654-1622 ejet af Gunde Rosenkrantz. Han deltog i Anden Karl Gustav-krig (1658-1660), hvor han blev taget til fange, men han var også en lærd mand og var forfatter til både religiøse og patriotisk-politiske skrifter.

Intro

Skaarupgaard ligger nord for Aarhus og fik status som herregård i 1661, efter den højadelige Gunde Rosenkrantz havde overtaget gården i 1654. I 1678 flyttede Jesper Nielsen Hutfeld herregården til den nuværende placering og i 1770 blev opført en ny hovedbygning.

''Historien om Skaarupgaard'' I senmiddelalderen tilhørte Skaarupgaard kronen, men efter en byttehandel i 1654 blev Gunde Rosenkrantz ejer. Da var gården formentlig ødelagt, men efter en genopbygning, fik den i 1661 status som herregård. Gunde Rosenkrantz var medlem af Danske Kancelli og senere af rigsrådet. Efter at have været landsdommer i Skåne, blev han i 1648 lensmand på Kalø. Dårlige konjunkturer for landbruget og manglende evner som godsejer resulterede i, at han i 1662 gik fallit. I 1678 blev Jesper Nielsen Hutfeld ejer. På det tidspunkt hørte der ingen fæstegårde til Skaarupgaard, men da svogeren Thyge Jespersen blev ejer i 1686 indledte han en kraftig forøgelse af herregårdens jorder og fæstegårde. I 1769 blev Peder Nicolai Secher ejer, men under sønnens ejerskab endte Skaarupgaard i 1823 på tvangsauktion, og den danske stat overtog herregården indtil 1838. I 1855 holdt Danmarks første landbrugsskole til på Skaarupgaard. Den var oprindeligt blevet oprettet på avlsgården Frijsendal i 1835, men efterhånden som skolens forstandere flyttede til andre herregårde, flyttede skolen med. ''Markante ejere'' 1654-1662: Gunde Rosenkrantz 1769-1803: Peder Nicolai Secher Læs mere om Skårupgård på [http://danskeherregaarde.dk/20565.aspx danskeherregaarde.dk]

''Hovedbygning'' Den nuværende hovedbygning er opført i 1770 af Peder Nicolai Secher. Det er et trefløjet anlæg i egebindingsværk og i ét stokværk. Den ene sidefløj er sammen med hovedfløjens ene ende i grundmur. På hovedfløjen er en gennemgående gavlkvist. ''Omgivelser'' Avlsbygningerne er ligesom hovedbygningen et trefløjet anlæg og i bindingsværk. De skal være opført af Jesper Nielsen Hutfeldt i 1678, hvilket er indhugget i avlsgårdens egestolper. Skaarupgaards ældste bygninger menes oprindeligt at have ligget ved et voldsted ikke langt fra den nuværende hovedbygning. ''Bygninger og gods'' 1678: Skaarupgaard flyttet til nuværende placering 1678: Avlsbygninger opført 1770: Nuværende hovedbygning opført

''Fakta'' Adresse: Skårupgårdvej 101, 8520 Lystrup Kommune: Aarhus Kommune Tidligere: Randers amt, Øster Lisbjerg herred, Todbjerg sogn Ejer: Søren Wümpelmann Juhl (2017) Funktion: Landbrug, skovdrift, jagtudlejning, juletræer/pyntegrønt, salg af brænde, hestepension, ridecenter, rideskole, erhvervslejemål, boliglejemål (2017) Størrelse: Ager 220ha, skov 46ha, andet 3ha (2017) Offentlig adgang: Mulighed for adgang ved jagtudlejning og ridecenter Fredning: Ikke fredet. Hovedbygning vurderet til bevaringsværdi 4 (2017)

''English'' In the Middle Ages Skaarupgaard was a royal estate but in 1654 the highly ranked nobleman Gunde Rosenkrantz became the owner and ensured Skaarupgaard the status of a manor. He held several high offices in the state administration but ended up bankrupt and had to sell Skaarupgaard. In 1770 Peder Nicolai Secher erected the present timbered main building. From 1855 to 1867 Skaarupgaard was home to a school for agriculture.

''Publiceret''