Skt. Knuds Kirke


Klingenberg. Flakhaven, Rådhuset, St. Knuds Kirke. Torvedag.


Skt. Knuds Kirke


Farvetryk af maleri: Klingenberg med Latinskolen, Domkirken, Sct. Knuds Kirke, Vandposten. Ukendt kunstner. Mus.nr. KMO/1901/49.


Stereofotografi. Domkirken, Sct. Knuds Kirke. Interiør, med orglet i baggrunden.


Stereofotografi. Domkirken, Sct. Knuds Kirke. Interiør, med alteret i baggrunden.


Stereofotografi. Domkirken, Sct. Knuds Kirke. Interiør, med orglet i baggrunden.


Stereofotografi. Flakhaven. Domkirken, Sct. Knuds Kirke. Statue.


Domkirken, Sct. Knuds Kirke. Mænd og kvinder på vej ud af kirken. I forgrunden en dreng i matrostøj.


Domkirken, Sct. Knuds Kirke.


Krypten i Domkirken, Sct. Knuds Kirke.


Domkirken, Sct. Knuds Kirke. Interiør med altertavle.


Domkirken, Sct. Knuds Kirke. Epitafium


Domkirken, Sct. Knuds Kirke. Gitter ved Ahlefeldts kapel.


Knud den Hellige, helgenskrin i domkirken.


Flakhaven. Til venstre Rådhuset med hovedvagten. I midten Beldenaks Gård med Skt. Knuds Kirke i baggrunden.


Klingenberg, Sct. Knuds Kirke, Odense Rådhus. Tekst bagpå: Klingenberg efter at resterne af Hempels gård er fjernet ca. 1932, for at give plads til Telefonhuset.


Detailscanning fra Braunius: Flakhaven


Detailscanning fra Braunius: Skt. Knuds Kirke

Intro

Odenses domkirke blev påbegyndt i 1280’erne. Før lå der en kirke, som brændte i 1247. Claus Bergs berømte altertavle hænger i kirken. Odenses domkirke Skt. Knuds Kirke danner rammen om tre begivenheder i H.C. Andersens liv.

En frådstenskirke stod engang, hvor domkirken ligger i dag. Denne kirke blev sandsynligvis bygget efter mordet på Knud den Hellige i 1086. Men i 1247 blev kirken så ødelagt af en brand, at man besluttede at opføre en helt ny kirke. Arkæologer har fundet gravsteder, som er ældre end frådstenskirken. Man mener derfor, at der tidligere har ligget en trækirke på stedet.

Byggeriet sættes i gang
Først i 1280’erne fik man for alvor fik sat gang i byggeriet. På kirkens nordside er der en indskrift. Her står navnet på kirkens vigtigste bygherre, biskop Gisico. Ret usædvanligt begyndte man at bygge kirkens vestlige ende først. Måske var det, fordi det var her, frådstenskirken var mest beskadiget. På dette tidspunkt byggede man domkirkens fem vestlige fag som tilføjelse til frådstenskirkens tværskib og kor – og man byggede det oven på den gamle kirkes fundament. Derfor fik den nye kirke næsten samme udstrækning som den gamle. Overordnede arkitektoniske træk fra frådstenskirken har man beholdt, men man kan se på detaljerne, at bygmesteren har kendt til teglstensbyggeri, som det ser ud i hansestæderne ved Østersøen. Man kan se, at han har været inspireret af Mariekirken i Lübeck og Skt. Nicolai i Stralsund.På søndre sideskib fortæller en indskrift, at denne del af kirken stod færdig i 1301. Undersøgelser viser dog at der nok er gået endnu nogle årtier, inden man nåede så langt.

Koret
Der er fundet fundament til et oprindeligt kor, som aldrig er blevet bygget færdigt. Op mod 1400 blev det nuværende korparti (med krypt) bygget i stedet. Koret er på tre fag op mod frådstenskirkens tværskib. Det ser ud, som om koret er bygget i flere omgange; kigger man efter, kan man se, at der er afbrydelser og mindre justeringer. Man kan se, at vinduer og arkader – altså buerne, der er båret af søjler - sidder lavere i koret end i skibet, og at murene er tykkere. Så noget tyder på, at overgangen til skibet oprindeligt har været planlagt anderledes – måske med et tværskib.

Krypten og tårnet
Krypten har været planlagt fra begyndelsen. Det kan man se, fordi fagdelingen svarer til den i overkirken. Krypten har tre skibe, og der er hvælv over. Som krypten fremstår i dag, er det en rekonstruktion fra 1874-1875.Først i midten af 1400-tallet var der ressourcer til at rive tværskibet fra frådstenskirken ned og begynde på en ny midterdel. Forskellene mellem skib og kor gav problemer, da man skulle føje delene sammen. Man havde en plan om at løse det ved at lave et tårn over nordre sideskib ud for mellembygningen. Tårnet blev dog aldrig til noget. Tårnet i vest er sandsynligvis fra 1580’erne. I 1630’erne blev Valkendorfs Gravkapel tilføjet.Kirken er gennem århundrederne blevet restaureret flere gange. Dens nuværende udseende skyldes især arkitekterne J.D. Herholdt og C. Lendorf, som stod for en restaurering i årene 1868-1875.

Claus Bergs altertavle
Altertavlen blev lavet på ordre fra dronning Christine i begyndelsen af 1500-tallet. Tavlen er udskåret i træ, og den er bemalet og forgyldt. På tavlen ser man Kristus på korset omgivet af 16 billeder, der viser lidelseshistorien. Egentlig blev tavlen bestilt til at være en del af en udsmykning til et kongeligt gravkapel i Gråbrødre Kirke. Men da denne kirke blev revet ned i starten af 1800-tallet, blev altertavlen flyttet, først til Vor Frue Kirke og i 1885 til Skt. Knuds Kirke.


Her blev hans forældre gift den 2. februar 1805, her blev hans far begravet 33 år gammel den 30. april 1816, og her blev skomagersønnen konfirmeret den 18. april 1819.
Da H.C. Andersen stod konfirmand, bar han sin fars gamle jakke og havde til lejligheden fået et par læderstøvler. Af glæde og stolthed over de nye støvler glemte han helt at koncentrere sig om det højtidelige ved selve konfirmationen.