Slotshegnet


Slotshegnet. Jættestuen i Slotshegnet


Slotshegnet mindesten. Mindesten ovenpå jættestuen

Intro

Jættestuen i Slotshegnet ved Jægerspris er et 5200 år gammelt gravkammer. Det blev som den første jættestue i Danmark udgravet i 1744 af historikeren Erik Pontoppidan og senere Frederik den Femte. Folk troede tidligere, at jætter havde bygget stenkamrene med de tonstunge sten...

Jættestuen i Slotshegnet ved Jægerspris er et 5200 år gammelt gravkammer. Det blev som den første jættestue i Danmark udgravet i 1744 af historikeren Erik Pontoppidan og senere Frederik den Femte. Folk troede tidligere, at jætter havde bygget stenkamrene med de tonstunge sten. Pontoppidan skriver, at da knoglerne i kammeret har almindelig størrelse, må stengraven være bygget af almindelige mennesker. På gravhøjen står en kopi af en mindeplade efter undersøgelsen. Den latinske tekst hylder arveprins Frederik. Den fortæller også, at graven med resterne af fire mennesker blev bygget af hedenske forfædre for mindst 800 år siden. ''Magnetisme fandt skjult gravkammer'' I 2000 restaurerede arkæolog Svend Illum Hansen og jeg kammeret. Vi opdagede, at der var noget unormalt ved kammerets placering i højen. Derfor lavede vi en scanning af højen med magnetometer, der måler magnetismen fra jern, som kan findes i sten. Og sikke en overraskelse. En flot efterårsdag i skoven dukkede billedet op på computerskærmen. Det kendte kammer var en mørk skygge. En svagere skygge var et stenkammer, der ikke har været åbnet siden oldtiden. Det var en stor oplevelse at finde en ny tvillingjættestue. Ovenikøbet den, hvor det ene kammer er det første arkæologisk udgravede, mens det andet er det hidtil sidst fundne.