Sophiendal


Sophiendals hovedbygning er opført med inspiration fra Rosenkrantz’ernes gamle hovedsæde Rosenholm. Dette træder blandt andet frem i form af bygningens afsluttende pavilloner.


På dette billede ser vi Rosenkrantz’ernes gamle stamsæde Rosenholm, hvorfra arkitekten H.B. Storck har hentet inspiration til opførelsen af Sophiendal.

Intro

I det naturskønne område nord for Skanderborg finder vi herregården Sophiendal. I middelalderen lå gården under Veng kloster og frem til 1767 gik Sophiendal under navnet Venggaard. Herregården fik sit navn i 1768, da den blev opkaldt efter ejerens kone Frederikke Anna Sophie.

''Historien om Sophiendal'' Indtil 1768 gik Sophiendal under navnet Venggaard og var i middelalderen tilknyttet det nærliggende Veng kloster. I 1217 stadfæstede paven Veng kirke til Øm kloster, hvorved Venggaard også overgik til Øm kloster. I tiden efter Reformationen (1536) kom gården i kronens eje og i løbet af Enevælden (1660-1849) fungerede Venggaard som skovridergård under Skanderborg Slot, senere Skanderborg Rytterdistrikt. Fra midten af 1700-tallet begyndte kronen at sælge ud af sine besiddelser og rytterdistriktet blev nedlagt. Venggaard blev derfor solgt til gehejmeråd Frederik Ludvig von Woyda i 1767. Da Woyda i 1768 opkaldte herregården efter sin kone Frederikke Anna Sophie, skiftede Venggaard navn til Sophiendal. Efter en urolig tid i begyndelsen af 1800-tallet røg Sophiendal på tvangsauktion og blev i 1821 erhvervet af baron Jørgen Rosenkrantz, som beboede den til sin død i 1831. Efter 1853 besad sønnen Gottlob Emil Rosenkrantz alle andele i Sophiendal og han opførte den store, nuværende hovedbygning der skulle fungere som samlingssted for slægten Rosenkrantz i stedet for det gamle Rosenholm. Siden 1994 har Sophiendal fungeret som slotshotel under ægteparret Lokdam. ''Markante ejere'' 1058-1217: Veng kloster 1217-1536: Øm kloster 1536-1767: Kronen 1767-1778: Frederik Ludvig von Woyda 1833-1884: Gottlob Emil Rosenkrantz Læs mere om Sophiendal på [http://www.danskeherregaarde.dk/20583.aspx danskeherregaarde.dk]

''Hovedbygning'' Veng kirke er det sidste, som står tilbage, af det kompleks, Veng kloster udgjorde i middelalderen. I slutningen af 1600-tallet eller begyndelsen af 1700-tallet blev der på stedet opført en trelænget bindingsværksbygning. Sophiendal fik sin nuværende form i 1800-tallet under Gottlob Emil Rosenkrantz, som i samarbejde med arkitekten H.B. Storck opførte den trelængede hovedbygning, som står i dag. Storck blev bedt om at lade sig inspirere af Rosenholm, som var Rosenkrantz’ernes tidligere hovedsæde. Hvorvidt dette er lykkedes kan diskuteres, men med sine røde mure, buede vinduespartier og tegltag fremstår Sophiendal som et stykke historicistisk arkitektur i nyrenæssance- og herregårdsstil. ''Omgivelser'' I søhøjlandet, nær Skanderborg, ligger Sophiendal med udsigt over Veng sø. En mindre lund skiller herregården fra Veng kirke, som ligger knap hundrede meter mod øst. Kirken er en af landets ældste klosterkirker og har en særpræget og unik arkitektur. En lille kilometer sydvest for herregården finder vi den store Ravnsø samt udstrakte skovområder. ''Bygninger og gods'' Ca. 1670-1767: Skovridergård under Skanderborg Slot Ca. 1700: Bindingsværksbygning opført 1768: Får navnet Sophiendal 1875-1884: Nuværende hovedbygning opført 1989: Sophiendal oprettet som ’slotshotel’

''Fakta'' Adresse: Låsbyvej 82, Veng, 8660 Skanderborg Kommune: Skanderborg Tidligere: Skanderborg Amt, Hjelmslev Herred, Veng Sogn Ejer: Sophiendal ApS – Ann Vibeke Lokdam (2017) Funktion: Agerbrug, skovdrift, animalsk produktion, vildthold, jagtudlejning, maskinstation, kursuscenter, musem, hotel og restaurant (2017) Størrelse: Ager 243 ha, eng 43 ha, skov 178 ha, park/have 3 ha og sø 44 ha (2017) Offentlig adgang: Adgang for hotellets gæster Fredning: Hovedbygningen er ikke fredet (2017)

''English'' In the scenic area north of Skanderborg we find the manor Sophiendal. The medieval monastery Veng was placed under the larger Øm Monastery in 1217, and up until 1767 the manor went under the name Venggaard. The crown sold off its possessions around Skanderborg in 1767, and the new owner named the manor Sophiendal after his wife Frederikke Anne Sophie. The main building in red brick was built in the late 19th century and is a typical historicist building with inspiration from the renaissance manor Rosenholm. Today Sophiendal is operated as a country house hotel.

''Publiceret''