Stenalt


Stenalts have er i dag en klassisk landskabelig have, men oprindeligt var den og hovedbygningen fra 1799 begge opført i italiensk stil. Der blev plantet sydlandske træer og blomster og efter sigende også indkaldt gartnere og havearbejdere fra Italien.

Intro

Stenalt ligger på det nordlige Djursland og var i middelalderen ejet af adelsslægten Bjørn. I slutningen af 1700-tallet blev Preben Brahe Schack ejer og opførte den nuværende hovedbygning med inspiration fra italienske villaer.

''Historien om Stenalt'' Siden 1375 havde Stenalt været ejet af familien Mus, men gennem ægteskab blev Anders Bjørn ejer. Han døde i 1490, og hans efterkommere ejede længe herregården. Bjørn Andersen Bjørn den Yngre havde i midten af 1500-tallet flere høje embeder og ejede adskillige store godser. Han opførte en ny hovedbygning på Stenalt. Anne Krabbe blev i 1596 enke efter Jakob Bjørn. Hun var en af tidens lærde kvinde, der samlede på skrifter, bøger og gamle genstande. I sit kunstkammer havde hun bl.a. Christian 1.s rejsealter, som i dag findes på Nationalmuseet. I 1632 blev den kun treårige Tyge Tygesen Kruse ejer af Stenalt, men godset blev bestyret af hans mor, Karen Sehested. Efter sønnens tidlige død i 1649 blev hun selv ejer af Stenalt. Hendes nye mand, Jørgen Seefeld, og senere hans søn, Christen Seefeld, forøgede godset betragteligt. Omtrent 100 år senere fik Frederik Christian Schack overdraget Stenalt af sin svigerfar i 1777. I 1787 oprettede han Stenalt som stamhus, og samme år overdrog han herregården til sin søn, Preben Brahe Schack, som dog i realiteten først overtog ejerskabet i 1798. Preben Brahe Schack ophævede allerede i 1805 stamhuset og solgte i 1810 Stenalt til Bern Holm, der var købmand i Kristiansand. Stenalt skiftede nu hyppigt ejer indtil 1842, hvor Peter Christian Bruun købte herregården. Hans familie ejede Stenalt indtil 1934, hvor Jørgen Bruun døde. I 1939 blev Stenalt solgt til Statens Jordlovsudvalg, der udstykkede meget af godsets jorder og solgte hovedparcellen til Erik Blach. ''Markante ejere'' -1583: Bjørn Andersen Bjørn 1596-1618: Anne Krabbe 1787-1810: Preben Brahe Schack Læs mere om Stenalt på [http://danskeherregaarde.dk/20613.aspx danskeherregaarde.dk]

''Hovedbygning'' Bjørn Andersen Bjørn opførte i midten af 1500 en hovedbygning på det voldsted, hvor den nuværende hovedbygningen også står. For at komme ind til hovedbygningen måtte man passere voldstedet via en pælebro. Hovedbygningen var et trefløjet anlæg i to stokværk og havde et kapel. Den nuværende hovedbygning er opført Preben Brahe Schack i 1799 som en klassicistisk bygning med inspiration fra italienske villaer. Den gulkalkede bygning er i to stokværk over en høj kælder. Den er 11 fag lang og tre fag bred og med fladt tag. På begge af bygningens langsider er midterpartiet markeret med fire slanke pilastre. En toløbet trappe fører op til hoveddøren, hvor der over denne er en balkon i smedejern. ''Omgivelser'' Sydvest for hovedbygningen ligger et større kompleks af avlsbygninger. I forbindelse med opførelsen af hovedbygningen i 1799 blev også opført en ny have, der som hovedbygningen var italiensk inspireret. I dag fremstår den som en klassisk landskabelig have. På Anne Krabbes tid var der i den daværende have placeret en runesten, som hun havde fået flyttet fra en nærliggende høj. Ole Worm, der bl.a. var oldtidsforsker, lavede optegnelser over denne runesten, men stenen forsvandt sidenhen. I 1913 blev et større brudstykke fra runestenen fundet i den stensatte gårdsplads ved afbyggergården i Christianslund. Siden da har den stået foran Stenalts hovedbygning. ''Bygninger og gods'' Midten af 1500-tallet: Ældre hovedbygning opført 1799: Nuværende hovedbygning opført

''Fakta'' Adresse: Stenaltvej 8. 8950 Ørsted Kommune: Norddjurs Kommune Tidligere: Randers amt, Rougsø herred, Ørsted sogn Ejer: Dorte Mette Jensen, Arne Fremmich (2017) Funktion: Landbrug, gedeopdræt, skovdrift, juletræer/pyntegrønt, jagtudlejning, Bed & Breakfast, rundvisninger, arrangementer og events. (2017) Størrelse: Ager 468ha, skov 223ha, mose 30ha, park/have 6ha, andet 35ha (2017) Offentlig adgang: Ingen offentlig adgang, men mulighed for at se driften efter aftale Fredning: Hovedbygning er fredet (2017) Besøg [http://stenalt.dk/docx/ stenalt.dk]

''English'' Stenalt was in the Middle Ages for long owned by the noble family Bjørn who built a three-winged main building in the 16th century. Anne Krabbe was the widow of Jakob Bjørn and a collector of documents and antiquities. She had for instance a runestone in the garden and remains from the runestone is today outside the manor. The current main building was erected in 1799 by Preben Brahe Schack who was inspired by Italian architecture.

''Publiceret''