Ulvedalsegen


Ole Lejbach: Ulvedalsegen, 2012

Intro

Teateregen eller Ulvedalsegen står lige syd for djævlebakken i Dyrehaven midt i en af istidens markante tunneldale kaldet Ulvedalen. Det er en gammel hul eg med en mægtig stamme og 800 år på bagen.


Egen står solitært i dalen og var i fra 1910 - 1949 ramme for et friluftsteater der opførte skuespil om sommeren, det er derfor den også kaldes Teateregen. Denne tradition blev genoptaget i 1996 i forbindelse med Kulturby 96.
Ulvedalsegen er et imponerende syn, og idet den den står helt frit har kronen kunnet vokse sig stor og mægtig. Ikke langt fra Ulvedalsegen står et ungt meget mindre lindetræ hvis historie knytter sig til den gamle eg.
På et tidspunkt var man bekymret for at Ulvedalsegen skulle gå ud. Veddet var mørnet og smuldret væk og træet var ganske hult. Derfor plantede man en ung lind inde i egetræets hule stamme, så der igen kunne står et flot træ i Ulvedalen når egen ikke længere var mere. Men det at man gravede ud til linden gav det gamle egetræ ny næring og træet begyndte at skyde igen. Derfor gravede man linden ud og placerede den 100 meter væk.