Vorteegen


Ole Lejbach: Vorteegen, 2011

Intro

Vorteegen har navn efter sin knudrede bark, der skyldes de knudrede fulgeøjeved, der går højt op ad dens stamme.

Vorteegen er en af de største ege i Jægersborg Dyrehave og ligger på det der kaldes Præstesletten. Præstesletten er stedet hvor, man mener, druider og hellige mænd i oldtiden holdt deres ceremonier og ofringer.
Navnet Præstesletten er dog ikke så gammelt endda og stammer fra den tid hvor præsten i Lyngby havde retten til at lade sit kvæg græsse på sletten indtil Kongen i 1669 indrettede Dyrehaven til sit Jagtområde. Længst mod syd mellem Nordre Skovvej og Christiansholmsvej står så den gamle Vorteeg. Med sin meget besynderlig form og gevækster samt anseelige størrelse og alder (den er 10 meter i omkreds og nærmer sig de 800 år) er den som taget ud af et eventyr.